• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / De enkelte arter / Støvlus

Støvlus

Lat: Psocoptera eller Copeognatha – No: støvlus – Sv: dammlöss – En: booklice – Ty: Staublause, Bücherlause

Sæson for støvlus
Støvlus er især et problem i efterårsfugtige huse

Støvlus, PsocopteraStøvlus er en insektorden, der i Europa omfatter flere hundrede arter. Det er små, blødhudede insekter med ret brede hoveder. De bliver aldrig ret store, højst 1 – 2 mm i længden, og de kan kun artsbestemmes under et mikroskop. De fleste er blege og gullige, men der findes også enkelte mørkt farvede arter. De støvlusearter, der lever ude i naturen har i reglen vinger og holder især til på lav og mos. De indendørs arter har gennemgående meget små eller slet ingen vinger. Kun enkelte af de mørkt farvede arter har rigtige, funktionelle vinger. Når denne slags vingede støvlus optræder i levnedsmidler er det ikke ualmindeligt at se de løse, afrevne vinger ligge fordelt mellem dyrene i varen. De indendørs støvlus foretrækker fugtige, mørke steder og de er mest almindelige i kælderrum, på lofter og på fugtige ydervægge i rummene.

Det hænger bl. a. sammen med, at de ikke tåler udtørring og at de lever af de skimmelsvampe, der under fugtige forhold trives på væggene. De samme svampe, der ikke kan ses med det blotte øje, findes også, sammen med støvlusene, i fugtige møbler, på fugtigt papir og ikke mindst i fugtigt hø og halm. I nybygninger kan der ses mange støvlus de første 2 – 3 år, men deres antal aftager efterhånden som bygningen bliver mere tør. I lidt ældre, tørre huse holder de for eksempel til under køkkenvasken, på steder, hvor bagsiden af et møbel står op mod en kold ydervæg og i badeværelset. Om efteråret, når fugtigheden bliver større indendørs, kommer de frem og græsser på den usynlige svampevækst, der også er en følge af efterårsfugtigheden. Ved juletid bliver der normalt for tørt til at de kan leve frit fremme og resten af året indtil næste efterår lever de ubemærket på skjulte steder.

Støvlus
Støvlus

I køkkener finder man navnlig støvlusene i stivelsesholdige varer, især mel og grynvarer. Den klassiske forbrugersituation er, at støvlusene vrimler i en pose mel og derfra måske ud over alt andet i nærheden. Det er heller ikke så mærkeligt for støvlusene formerer sig året rundt når der blot er passende varmt og fugtigt. Hver støvlusehun kan lægge et par hundrede æg. Udviklingen fra æg til voksen tager blot en måned. Støvlusenes unger ligner de voksne, men er lidt mindre.

Støvlus i melposer har ofte givet anledning til diskussioner mellem kunde og forhandler. Dyrene er ganske harmløse og da de ikke kan grave i melet, er de kun på overfladen. Mel med mange støvlus bør kasseres. Ikke fordi, der er støvlus, men fordi deres tilstedeværelse viser, at varen muligvis er let muggen og med ukendte svampe bør man ikke tage chancer.

Er det en nyindkøbt vare, der indeholder støvlus allerede når posen åbnes, er det næppe forbrugerens egne støvlus, der er på spil. Anderledes forholder det sig når en melpose har stået i flere uger, åbnet eller uåbnet, hos forbrugeren og den så viser sig at være godt befængt med støvlus. Her kan man ikke umiddelbart udrede om det er dyr, der stammer fra detailhandlerens lager eller tidligere distributionsled eller om det er kundens egne støvlus, der har fundet frem til det let fugtige mel. Det må betragtes som godt købmandsskab at varer med støvlus erstattes med tilsvarende nye af samme fabrikat, så kunden kan få lejlighed til at overbevise sig om, at netop disse varer normalt ikke indeholder støvlus. Samtidig bør detailhandleren undersøge om de øvrige dele af samme parti nu også er i orden.

Støvlus bekæmpes ved at fjerne fugten fra lokaler og varer ved hjælp af tørring, ventilation og opvarmning og ved isolering af kolde, og derfor fugtige vægge. Behandling af klamme vægge med et mug- og skimmeldræbende middel kan undertiden give resultat, men på længere sigt er det nødvendigt at fugten fjernes helt. Dyrene er allestedsnærværende og de vil hurtigt dukke op på de steder, hvor forholdene er gunstige for dem. Til at slå masseforekomster ned i lokaler kan man anvende almindelige sprøjtemidler til husholdningsbrug, for eksempel med pyrethrin og supplere denne behandling med støvsugning. Det hjælper for en kort tid, så man får tid til at iværksætte den egentlige bekæmpelse, som går ud på at fjerne fugten.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel