Litteratur
Der findes en omfattende litteratur om de skadedyr, der går i levnedsmidler. Det er så godt som altid udenlandske videnskabelige artikler behandler mere elIer mindre specielle dele af skadedyrsproblemerne. En del af dem er tilgængelige på internettet og man kan også se billeder og beskrivelser af de enkelte skadedyr der. Man kan bruge dyrenes latinske navne som søgeord.
Hvis man, som begynder, vil orientere sig på dansk om hvilke muligheder, der er, er bogen: Henri Mourier: ”Vilde dyr i hus og hjem”. Gads Forlag 1999. 223 sider. et godt sted at starte. Her er enkle nøgler, farvegengivelser og fotografier af dyrene.
Bestemmelsesbøger
– med mere detaljerede nøgler findes også. Denne bogs forfattere har selv haft glæde af at benytte professor Herbert Weidners nøgler, som findes i flere udgaver. Den nyeste (7. udgave) er: Weidner, Herbert & Udo Sellenschlo (2010). Vorratsschädlinge und Hausungeziefer: Bestimmungstabellen für Mitteleuropa. Spektrum Akademischer Verlag, Heidelberg.(350 sider).
Til mider i levnedsmidler ville man nok anvende bogen: Hughes, A. M. (1976). Mites of stored food and houses. Min. Agr. Fish. Food. Tech. Bull. 9, London. (400 sider). (Nøgle til bestemmelse af mider. Svær.) Udsolgt fra forlaget.
Kommunernes tekniske forvaltningninger
– samt miljø- og levnedsmiddelkontrolenhederne har i forbindelse med skadedyr visse pligter (bl.a. rotteudryddelse) samt tilsynsopgaver, der også omfatter levnedsmiddelskadedyr. Her kan man få råd og undertiden også praktisk hjælp til håndtering af lokale skadedyrsproblemer.
Bekæmpelse med gift
Man kan selv foretage bekæmpelse med gift eller man kan overlade opgaven ti1 en desinfektør. Enhver kan kalde sig desinfektør, så man bør være opmærksom på at stillingsbetegnelsen ikke i sig selv er en garanti for den rigtige eller prisbilligste behandling. Adresserne på personer eller firmaer, der foretager erhvervsmæssig skadedyrsbekæmpelse for andre, kan findes på internettet under søgeordet skadedyrsbekæmpelse. Nogle former for skadedyrsbekæmpelse må kun foretages af personer/ firmaer, der har fået en speciel tilladelse til udføre en sådan bekæmpelse. De giftstoffer og præparater, der må anvendes til skadedyrsbekæmpelse i Danmark, er opført i Oversigten over godkendte bekæmpelsesmidler, som man kan læse på miljøstyrelsens hjemmeside. Om midlerne og regler for omgang med dem: læs etiketten (som også kan ses på hjemmesiden) eller spørg Miljøstyrelsen. Om forhold vedrørende bekæmpelse af rotter og mus kan man hente mange nyttige oplysninger fra Naturstyrelsens hjemmeside.
Er du blevet forgiftet eller har du mistanke om forgiftning med kemiske bekæmpelsesmidler, så ring til Giftlinjen på telefon 82 12 12 12. Giftlinjen er åben døgnet rundt.
International handel
For planteprodukter findes der overordnede retningslinier for hvilke dyr, man må indføre i de enkelte lande verden over. De er først og fremmest beregnet på at undgå skadegørere på levende planter, men også nogle af de arter, der er omtalt i denne bog, nævnes i de såkaldte karantænelister. Karantænelisterne fra stort set alle verdens lande kan findes i forskellige databaser på internettet. For eksempel PQR databasen fra EPPO, som frit kan downloades. Arter, der er opført på karantæneliste I, må ikke indføres til det pågældende land. Liste II arter er også uønskede, men må indføres efter nærmere aftale om desinfektion o.l. Der kan i praksis være stor afstand mellem de officielle krav og det, man gør i praksis. Tendensen går i retning af en skærpelse af kravene idet modtagerlandenes importører kan forlange mere end de officielle krav, aldrig mindre. Som dokumentation for, at kravene om frihed for bestemte levnedsmiddelskadedyr er overholdt, kræver en del lande at varen ledsages af et internationalt plantesundhedscertifikat. I Danmark udstedes disse certifikater, efter undersøgelse, af Plantedirektoratet.
Allergi
Man kan undersøge om de i bogen nævnte levnedsmiddelskadedyr også kan fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. Det sker på internettet hos ”Allergome – A Database of Allergenic Molecules”, på www.allergome.net, hvor man bl. a. kan søge på dyrenes latinske navne.
Indlejringsmiddel til små, blege dyr. Det er ikke særlig svært at lave gode mikroskopipræparater til undersøgelse under et højtforstørrende lysmikroskop. Man skal bruge et indlejringsmiddel, der kaldes Hoyer’s medium. Det fremstilles efter følgende recept:
- 30 g. gummi arabicum
- 50 ml. destilleret vand
- 20 ml. glycerol
- 200 g. chloralhydrat
Opløs gummien i vandet. Det kan godt vare nogle dage, men svag opvarmning og magnetomrører fremskynder processen. Lad det ske i en kolbe med prop, så vandet ikke fordamper undervejs. Dernæst tilsættes de to sidste ingredienser og når chloralhydratet er opløst filtrerer man væsken gennem en tesi for at fjerne de groveste urenheder fra gummi arabicum klumperne. Mediet skal opbevares i en flaske med prop (ikke gummi eller kork) og er holdbar i mange år. Flasken bør mærkes med med ”ætsende” og ”Giftig”.
Nar man skal lave et præparat starter man med at anbringe en dråbe af mediet på et objektglas. Spidsen af en nål dyppes i dråben og føres hen, så et dyr berøres af spidsen og klæber fast dertil. Dyret droppes i dråben og et objektglas anbringes ovenpå. Man kan varme forsigtigt på præparatet over et vågeblus for at uddrive eventuelle luftbobler. Præparatet kan nu undersøges under et højtforstørrende mikroskop, men det bliver bedre af at få lov at ligge nogle dage evt. ved 50 °C, som klarer dyrene. Vil man gemme præparatet i en kasse bør det omrandes med klar neglelak.
Dyr i vand eller glycerol kan uden videre overføres til Hoyers medium, men dyr, der er i sprit eller mælkesyre, bør vaskes let forinden. En dråbe sprit i mediet får dette til at flygte ud til siderne, og mælkesyre udfældes i dekorative figurer, som vanskeliggør observationerne. Præparater med Hoyers medium er, så vidt man ved, ubegrænset holdbare og gode at anvende når dyr skal bestemmes ordentligt i højtforstørrende mikroskop – især hvis der anvendes fasekontrast.
Hvornår er skadedyrene mestplagsomme – sæson for skadedyr