Kakerlakker

Allerede i kultiden, for 250 millioner år siden, levede der kakerlakker, som lignede dem, vi kender i dag. De regnes for at være primitive insekter. Langt de fleste kakerlak-arter lever i det fri og kommer ikke i kontakt med mennesker.

Vi har også et par frilandskakerlakker her i landet, men ellers er kakerlakker overvejende tropiske dyr. De kakerlakker, som nu lever hos os i husene er sandsynligvis først kommet hertil for et par hundred år siden.

Kakerlakker er ret store insekter med bidende munddele og lange, meget bevægelige løbeben. Når de har vinger er forvingerne store og læderagtige, medens bagvingerne er foldet vifteformet inde under dem.

Udviklingen foregår gennem et antal ungdomsstadier, nymfestadierne, der ligner de voksne noget, men er mindre. Æggene lægges i en kamret ægkapsel, der rummer flere æg.

Normalt er den reelle skade, som kakerlakker er årsag til, ringe. Der vil dog altid være mulighed for at de overfører smittekim til madvarer.

Læs mere om de forskellige kakerlakker som skadedyr i levnedsmidler:

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk