Lat: Monomorium pharaonis – No: faraomaur – Sv: faraomyra – En: pharaohs ant – Ty: Pharaoameise
En ganske lille, lys gullig myre. Arbejderne er kun ca. 2 mm lange. Det er en oprindeligt tropisk art, som efterhånden er blevet spredt over hele kloden med varer. I Danmark har vi kendt den siden 1920’erne.
I Nordeuropa er den helt afhængig af opvarmede bygninger. Faraomyren ses hyppigst på fødevarelagre og i forretninger, men kan også være plagsomme i kantiner, på hoteller, hospitaler og i private husholdninger. Alle former for fødevarer kan ædes af denne myre. Ligesom den sorte havemyre har også faraomyren god appetit på syltetøj, sukker og honning. Kødvarer, ost, fedtholdige ting, døde insekter, ådsler og museekskrementer hører også til de ting, som gerne ædes. På hospitaler kan faraomyrer kravle ind i sterile varer og ind under patienternes forbindinger. Ydermere opsøges affald og ådsler samt vandlåse og afløb, så der er ingen tvivl om at faraomyren kan overføre smittekim til fødevarer.
Der er normalt flere dronninger i et faraomyre-bo. Boene anlægges i mørke hulrum nær varmekilder. Temperaturer mellem 27 og 30 °C foretrækkes. Der kan være mange boer i en bygning. Boerne lever i fredelig sameksistens og har en vis forbindelse med hinanden.
Det er ikke let at bekæmpe faraomyrer. Start med at undersøge deres udbredelse så bekæmpelsen kan foretages samlet i hele det angrebne område. Til dette formål kan man udlægge små stykker rå svinelever i plastæsker med huller i eller på sølvpapir. Hvis der findes faraomyrer i nærheden vil de hurtigt blive tiltrukket af denne lokkemad. Når man kender deres udbredelse kan man begynde bekæmpelsen i yderkanterne af området og systematisk arbejde sig ind mod centrum. Selve bekæmpelsen går i store træk ud på, at man med en insektgift (væske og/eller pudder) grundigt behandler de steder, hvor faraomyrerne holder til eller færdes, samt ind i alle mistænkelige revner og sprækker. Der suppleres eventuelt med påsmøring af et bekæmpelsesmiddel i spærrebælter på steder, hvor myrerne er nødt til passere, for eksempel rørgennemføringer, lister o.l.
Mod faraomyrer har man med held brugt et ungdomshormon-lignende stof, methopren. Metoden bygger på, at hormonet – indlejret i en blanding af myrernes foretrukne fødeemner – udlægges i småklatter som lokkemad for de fødesøgende arbejdermyrer. De bringer blandingen ned i boet som føde for larverne og dronningerne, hvorved larverne forhindres i at udvikle sig til voksne myrer og dronningerne mister evnen til æglægning. Hormonet virker ikke på de voksne arbejdermyrer og de færdige pupper i boet, og der vil derfor gå et par måneder, før alle myrer er døde på naturlig måde. Denne type stoffer virker kun på insekter, og er derfor helt ufarlig for mennesker og husdyr. Man kan så foretage en supplerende bekæmpelse med traditionelle midler når der er gået et par uger efter sidste udlægning af hormon-lokkemaden.