• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / De enkelte arter / Fluer / Stuefluen

Stuefluen

Lat: Musca domestica – No: husflue – Sv: husfluga – En: house fly – Ty: Gemeine Stubenfliege

Sæson for stueflue
Om foråret er der stor interesse for at få råd om hvordan man
skal bære sig ad med at forhindre flueproblemerne i at opstå. Om sommeren
spørges der fortrinsvis om hvad man skal stille op med for mange fluer.

Stuefluen, Musca domesticaStammer oprindeligt fra varme himmelstrøg, men er i dag udbredt overalt, hvor der lever mennesker. En voksen stueflue er 8 – 9 mm lang, med et vingefang på 13 – 14 mm. Hunfluen opsøger frisk gødning eller andre former for rådnende eller gærende plantemateriale og lægger sine æg der. Æggene lægges i klumper med ca. 100 æg og en hun kan i sin levetid nå at lægge 10 af den slags ægklumper. Æggene klækker på 6 – 8 timer og de blege, lemmeløse maddiker opsøger så vidt muligt steder hvor temperaturen er 30 °C. I svine- eller kalvegødning bliver larverne fuldvoksne på 3 – 4 dage. De er da ca. 12 mm lange og søger til køligere steder, hvor de forpupper sig. Inde i det brune, ubevægelige puppehylster sker forvandlingen til voksen flue i løbet af et par dage og hele udviklingen fra æg til voksen kan gennemføres på omkring 7 dage. Efter et døgns tid kan de nye fluer parre sig og et døgn efter kan hunfluerne begynde at lægge æg. I laboratoriet kan man holde liv i stuefluer i et halvt år, men i de danske stalde er deres gennemsnitlige levetid kun nogle få dage. Voksne stuefluer elsker varme og foretrækker temperaturer mellem 35 og 40 °C når de skal vælge opholdssted. I lunt vejr med temperaturer over 16 °C kommer stuefluerne udendørs, hvor de kan lægge æg på møddingen eller sidde og sole sig på mure og andet. Stuefluer er dagaktive og undersøger flittigt deres omgivelser, ikke mindst når de er sultne. De orienterer sig først og fremmest ved hjælp af synet. Lugtesansen spiller også en vis rolle og de kan smage sig frem ved hjælp af smagsorganer, der sidder på fødder og snabel.

Stueflue, voksen og larve
Stueflue, voksen og larve

Forsøg med mærkede fluer har vist, at de let kan flyve flere kilometer. De fluer, som klækker hvor der er husdyrgødning og føde nok, vil for størstepartens vedkommende blive hvor de er. På den anden side er det faktum, at naboerne kan få deres del af flueproduktionen. Stalde og møddinger, hvorfra der kommer stuefluer, lugt og hvad der ellers kan følge med, kan selvfølgelig genere naboerne mere end godt er. Der er da også regler for hvordan stalde og møddinger skal være indrettet. De står bl.a. i Lov om Miljøbeskyttelse og især i reglementet om miljøbeskyttelse. Ifølge lovens kapitel 5, som handler om særligt forurenende virksomheder, skal pelsdyrfarme, fjerkræfarme, svinefarme o.l. godkendes af de kommunale myndigheder inden de opføres og et af kravene er netop, at der skal kunne gennemføres en effektiv fluebekæmpelse.

Almindelige landbrug skal normalt ikke søge om godkendelse før de etableres, men alle landbrugsvirksomheder er alligevel omfattet af bestemmelserne i reglementet. Der er regler om hvordan nye møddinger og gødningstanke skal indrettes og der er regler for hvor langt de skal ligge fra beboelse, naboskel, brønde, veje, levnedsmiddelvirksomheder, vandløb og søer. Disse krav gælder som hovedregel kun for nye indretninger, men hvis der for eksempel opstår væsentlige ulemper i form af flueplage fra en mødding kan kommunalbestyrelsen til enhver tid gribe ind og påbyde afhjælpende foranstaltninger inden for en vis, rimelig tidsfrist. Kommunalbestyrelsen kan også afvise at behandle en klage over flueplage hvis man finder, at sagen har mindre betydning og – måske – snarere er et udslag af almindelig uenighed mellem naboer.

Selv om stuefluelarver også kan udvikle sig i køkkenaffald af forskellig slags, så vil flueplage på en fødevarevirksomhed næsten altid kunne tilskrives en stald eller mødding i nærheden. I de tilfælde går foranstaltningerne i første række ud på at undersøge, om der kan gøres noget der. I praksis er det imidlertid vanskeligt at holde et landbrug helt fluefrit. Derfor må man ofte supplere bekæmpelsen på arnestedet med foranstaltninger til at holde fluerne ude af fødevarevirksomheden. Lysfælder er ikke effektive over for stuefluer. De kan fange nogle enkelte af fluerne, men er værdiløse til egentlig bekæmpelse. Fluer kan bekæmpes med gift, men ikke altid med lige stort held fordi de med tiden bliver mindre følsomme for de gifte, der har været brugt.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel