Lat: Musca domestica – No: husflue – Sv: husfluga – En: house fly – Ty: Gemeine Stubenfliege
Stammer oprindeligt fra varme himmelstrøg, men er i dag udbredt overalt, hvor der lever mennesker. En voksen stueflue er 8 – 9 mm lang, med et vingefang på 13 – 14 mm. Hunfluen opsøger frisk gødning eller andre former for rådnende eller gærende plantemateriale og lægger sine æg der. Æggene lægges i klumper med ca. 100 æg og en hun kan i sin levetid nå at lægge 10 af den slags ægklumper. Æggene klækker på 6 – 8 timer og de blege, lemmeløse maddiker opsøger så vidt muligt steder hvor temperaturen er 30 °C. I svine- eller kalvegødning bliver larverne fuldvoksne på 3 – 4 dage. De er da ca. 12 mm lange og søger til køligere steder, hvor de forpupper sig. Inde i det brune, ubevægelige puppehylster sker forvandlingen til voksen flue i løbet af et par dage og hele udviklingen fra æg til voksen kan gennemføres på omkring 7 dage. Efter et døgns tid kan de nye fluer parre sig og et døgn efter kan hunfluerne begynde at lægge æg. I laboratoriet kan man holde liv i stuefluer i et halvt år, men i de danske stalde er deres gennemsnitlige levetid kun nogle få dage. Voksne stuefluer elsker varme og foretrækker temperaturer mellem 35 og 40 °C når de skal vælge opholdssted. I lunt vejr med temperaturer over 16 °C kommer stuefluerne udendørs, hvor de kan lægge æg på møddingen eller sidde og sole sig på mure og andet. Stuefluer er dagaktive og undersøger flittigt deres omgivelser, ikke mindst når de er sultne. De orienterer sig først og fremmest ved hjælp af synet. Lugtesansen spiller også en vis rolle og de kan smage sig frem ved hjælp af smagsorganer, der sidder på fødder og snabel.
Forsøg med mærkede fluer har vist, at de let kan flyve flere kilometer. De fluer, som klækker hvor der er husdyrgødning og føde nok, vil for størstepartens vedkommende blive hvor de er. På den anden side er det faktum, at naboerne kan få deres del af flueproduktionen. Stalde og møddinger, hvorfra der kommer stuefluer, lugt og hvad der ellers kan følge med, kan selvfølgelig genere naboerne mere end godt er. Der er da også regler for hvordan stalde og møddinger skal være indrettet. De står bl.a. i Lov om Miljøbeskyttelse og især i reglementet om miljøbeskyttelse. Ifølge lovens kapitel 5, som handler om særligt forurenende virksomheder, skal pelsdyrfarme, fjerkræfarme, svinefarme o.l. godkendes af de kommunale myndigheder inden de opføres og et af kravene er netop, at der skal kunne gennemføres en effektiv fluebekæmpelse.
Almindelige landbrug skal normalt ikke søge om godkendelse før de etableres, men alle landbrugsvirksomheder er alligevel omfattet af bestemmelserne i reglementet. Der er regler om hvordan nye møddinger og gødningstanke skal indrettes og der er regler for hvor langt de skal ligge fra beboelse, naboskel, brønde, veje, levnedsmiddelvirksomheder, vandløb og søer. Disse krav gælder som hovedregel kun for nye indretninger, men hvis der for eksempel opstår væsentlige ulemper i form af flueplage fra en mødding kan kommunalbestyrelsen til enhver tid gribe ind og påbyde afhjælpende foranstaltninger inden for en vis, rimelig tidsfrist. Kommunalbestyrelsen kan også afvise at behandle en klage over flueplage hvis man finder, at sagen har mindre betydning og – måske – snarere er et udslag af almindelig uenighed mellem naboer.
Selv om stuefluelarver også kan udvikle sig i køkkenaffald af forskellig slags, så vil flueplage på en fødevarevirksomhed næsten altid kunne tilskrives en stald eller mødding i nærheden. I de tilfælde går foranstaltningerne i første række ud på at undersøge, om der kan gøres noget der. I praksis er det imidlertid vanskeligt at holde et landbrug helt fluefrit. Derfor må man ofte supplere bekæmpelsen på arnestedet med foranstaltninger til at holde fluerne ude af fødevarevirksomheden. Lysfælder er ikke effektive over for stuefluer. De kan fange nogle enkelte af fluerne, men er værdiløse til egentlig bekæmpelse. Fluer kan bekæmpes med gift, men ikke altid med lige stort held fordi de med tiden bliver mindre følsomme for de gifte, der har været brugt.