Den brunstribede kakerlak

Lat: Supella longipalpa – No: brunbeltet kakerlakk – Sv: TV-kackerlacka – En: brown-banded cockroach – Ty: Möbelschabe

Den brunstribede kakerlak

En voksen, brunstribet kakerlak er omkring 1 cm lang, lysebrun med lysere tegninger. Dette elegante dyr begyndte at dukke op i Danmark først i 1970’erne og er nu efterhånden blevet almindelig.

Den kræver god varme for at trives, helst temperaturer mellem 25 og 30°C. Til gengæld kan den klare sig ret tørre steder.

Den brunstribede kakerlak er lyssky og har en vis forkærlighed for høje steder i et rum, dvs. bag reoler, hylder o.l. Som det svenske navn antyder, er den ikke ualmindelig bag TV-apparater, radioer og andre varmegivere.

Ægkapslen, der indeholder 10 – 20 æg, klistres fast på dyrenes sædvanlige gemmesteder og i dette forhold ligner den de orientalske kakerlakker.

Den brunstribede kakerlaks unger kan altså klække længe efter at de voksne er bekæmpet.

Æg, unge og voksne af brunstribet kakerlak

Æg, unge og voksne af brunstribet kakerlak

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk