Enlige bier
Der lever et par hundrede arter af såkaldte enlige bier i Danmark. Det er oftest små, grålige eller mørke arter. De fleste ligner små udgaver af honningbier. De kaldes enlige fordi de ikke lever i samfund.
Hver enkelt hunbi bygger sin egen rede, lægger æg og samler selv føde til larverne. Enlige bier kan – alt efter deres art – bygge rede i jorden, i plantestængler, i huller i mur eller træværk, og rederne kan bygges af forskellige materialer som f.eks. ler eller plantedele. Som føde for larverne fyldes redens celler med blomsterstøv og nektar.
Enlige bier spiller en rolle for mange planters bestøvning. De kan stikke, men er meget lidt aggressive, og da de ikke skal forsvare en fælles rede, bliver der aldrig tale om masseoverfald. Da det for det meste drejer sig om små bier, er stikkene normalt godartede.
Murbien, Colletes daviesanus
Murbien er en enlig bi, som ofte lever i kolonier. Den kan grave gange til sine reder i løs mørtel i huse. Den stikker sjældent, men kan ødelægge mørtlen.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

