Thrips

Thrips

Thrips

Thripsene (Thysanoptera) kaldes også for blærefødder eller frynsevinger. Deres ben ender nemlig i en hæfteblære og deres fire, meget smalle vinger er kantede af hårfrynser. Man kan også støde på navnet kolerafluer.

De optrådte i stort antal i København i koleraåret 1853, og man troede, at de havde forbindelse med sygdommen. Der er mere end 100 forskellige thrips-arter her i landet, og de er svære at kende fra hinanden.

De fleste er små, under 2 mm lange, sorte eller brunlige dyr. Thripsens hoved er bøjet nedad og bagud, og dens munddele danner et kort, kegleformet rør, som omslutter tre stikbørster.

Thrips

Thrips

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk