Danske loppearter kan opdeles i naturlige grupper efter værtsdyr: Menneskelopper, pindsvinelopper, kaninlopper, fuglelopper, flagermuselopper, egernlopper, muselopper, rottelopper, ræve- og grævlingelopper samt hunde- og kattelopper. Af disse lopper er det menneskelopper, pindsvinelopper, fuglelopper samt hunde- og kattelopper, der er til størst gene for mennesker. På grundlag af fundomstændighederne og årstiden kan man i mange tilfælde gætte rigtigt på, hvor lopperne stammer fra. Hver slags lopper skal bekæmpes på sin særlige måde og derfor er det vigtigt, at man ved hvor de kommer fra.
 |
 |
 |
||||
|
||||||
| Loppearterne kan bl.a. (men ikke udelukkende) kendes på de torne, der ses på hovedets underkant samt i nakken, d.v.s. første brystleds dorsale bagkant. Artskarakterer varierer kun lidt så hvis de fundne dyr afviger fra det viste eller fundomstændighederne ikke svarer til bestemmelsen må man enten bruge rigtig bestemmelsesnøgle. Fuglelopper kan forveksles med egernlopper (fra minkfarme), rottelopper m.m. (tegningerne er af Smit og stammer fra Danmarks Fauna Bd. 60). | ||||||
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)