Loppeallergi
Omkring 10 % af de hunde eller katte, der har haft lopper i længere tid, udvikler allergi over for loppernes spyt. Det ses på hud og pels, at noget er galt. Der kan være rødt udslet og pelsen kan mangle enkelte steder. I andre tilfælde er der en øget skælproduktion. Kløen er intens og plagsom for dyrene.
Symptomerne er i sig selv uspecifikke og det må undersøges hos dyrlægen om det er loppeallergi (eller andre former for allergi, irritation eller sygdom). Det kan bl.a. ske ved at barbere et stykke hud, indpode lidt loppeekstrakt og aflæse hudens reaktion lidt senere.
Hvis årsagen til hudsymptomerne er loppeallergi skal man bekæmpe lopperne. Tilstande, der ligner loppeallergi, kan ses hvis dyrets ejer – for at fjerne lopperne – har behandlet dyrets pels med overdrevne mængder af bekæmpelsesmidler.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

