• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Væggelus, stik og kløe / Væggelusen / Hvor stammer væggelusene fra?

Hvor stammer væggelusene fra?

Insekternes æra startede for omkring 400 millioner år siden.  Væggelusenes direkte forfædre de plantesugende tæger og rovtægerne, har man imidlertid først fundet som fossiler i ca. 300 millioner år gamle lag.  Blodsugerne fik først muligheder da de varmblodede pattedyr og fugle kom på banen for ca. 200 millioner år siden.

Men hvornår er vi mennesker blevet belemrede med disse ubehagelige blodsugere?

Det kan man få en ide om, ved at studere hvilke andre slags dyr der er plagede af væggelus. Man kender i dag omkring 75 forskellige arter af væggelus. Mere end halvdelen af dem er først blevet kendt af videnskaben for relativt nylig. Det skyldes et omfattende indsamlingsarbejde foretaget af et hold zoologer fra Berkeley Universitetet i Californien, et arbejde der førte dem til klippehuler, til hule træer og til fuglereder på klippeafsatser over hele kloden.

Det viste sig at væggelus udelukkende er knyttet til flagermus og til visse typer fugle, og så til mennesker selvfølgelig. Det kan synes at være et mærkeligt udvalg, men det hænger godt sammen med deres særlige levevis. I modsætning til de ”rigtige” snyltere som f.eks. hovedlus, der tilbringer hele tilværelsen på deres værtsdyr, lever væggelusene ikke  konstant på deres bloddonor. Når de ikke lige suger blod, opholder de sig altså ikke på, men i nærheden af værten. De kan altså kun klare sig hos dyr der har en permanent rede, et tilholdssted eller en bolig som de bliver ved med at vende tilbage til.

Alt tyder på, at flagermusene er væggelusenes oprindelige værtsdyr. Mere end halvdelen af alle væggelusearter er nemlig knyttet til flagermus, og blandt dem de typer som er mest oprindelige hvad angår deres udseende.

Det er nærliggende at forestille sig, at da nogle af vore forfædre for måske et par hundrede tusinde år siden, delte bolig med flagermus i klippehulerne, var der flagermusevæggelus som opdagede, at mennesker er gode ofre. De udviklede sig efterhånden til den art vi i dag kender som væggelusen, og som siden har fulgt os og tilpasset sig til et liv i de forskellige former for boliger vi har indrettet os i. (fig.xx)

I øvrigt kan man stadig opleve at blive bidt af rigtige flagermusevæggelus,  hvis man deler bolig med en koloni flagermus.

Der er også et bud på, hvor i verden væggelusen har udviklet sig. Det må være sket i et varmt område. Væggelusen trives bedst ved temperaturer på mellem 25 og 28 grader C. og kommer man ned under 13 grader C. går deres udvikling helt i stå. Det må nok være sket her i den ”gamle” verden, for her kan man finde mere end 50 forskellige betegnelser for væggelusen, blandt andet på oldgræsk, medens man ikke har nogen oprindelige navne til disse dyr i de andre verdensdale.

Man konkluderer derfor, at vores væggelus har udviklet sig  i de tørre, varme egne i Mellemøsten. I dag kan man træffe væggelusene overalt på kloden.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Væggelus, stik og kløe
    Indledning
    Ubehag ved smådyr
    Hyppighed
    Hvor?
    De virksomme stoffer, gift og spyt
    Symptomerne
    Håndtering af problemerne
    Væggelusen
    Hvor stammer væggelusene fra?
    Lidt historie om væggelusene
    Hvordan ser væggelusene ud?
    Fødeoptagelsen
    Sygdomsoverførsel
    Kan man kende et væggelusebid?
    Parringen
    Æglægning
    Udvikling til voksen væggelus
    Afhængighed af temperaturen
    Væggelus holder sammen
    Hvordan får man væggelus?
    Forebyggelse
    Bekæmpelsesmidler og –metoder
    Fysiske behandlingsmetoder
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Lus
    Hovedlusen
    Forekomst
    Levevis
    Lusebid
    Mistanke om hovedlus
    Påvisning
    Smitte
    Bekæmpelse
    Kollektiv lusebekæmpelse
    Kropslusen
    Fladlusen
    Biologi
    Forekomst
    Fladlusens bid
    Spredning
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Lus hos hunde
    Lus hos katte
    Thrips
    Levevis
    Bid og irritation
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Tæger
    Menneskevæggelusen
    Bid
    Levevis
    Spredning
    Mistanke om væggelus
    Påvisning
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Bekæmpelse
    Væggelus fra dyr
    Støvtægen
    Redetægen
    Bladlustægen
    Vandtæger
    Sommerfugle og biller
    Sommerfugle
    Sommerfuglestøv
    Sommerfuglelarvers hår
    Biller
    Klannerlarvehår
    Myg og fluer
    Stikmyg
    Levevis
    Myggestik
    Smitteoverførsel
    Bekæmpelse
    Forebyggelse, beskyttelse
    Mitter
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Kvægmyg
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Stikfluen
    Bid
    Levevis
    Bekæmpelse
    Klæger
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Lusfluer
    Levevis
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Bier, hvepse og myrer
    Honningbien
    Levevis
    Bistik
    Forebyggelse, bekæmpelse
    Humlebier
    Stik
    Bekæmpelse
    Enlige bier
    Gedehamse (Egentlige hvepse)
    Levevis
    Stik
    Forebyggelse
    Bekæmpelse
    Andre hvepse
    Myrer
    Lopper
    Den voksne loppe
    Æg og larver
    Loppebid
    Behandling, generelt
    Mange slags lopper
    Menneskeloppen
    Pindsvineloppen
    Fuglelopper
    Bekæmpelse af fuglelopper
    Hunde- og kattelopper
    Katteloppens biologi
    Kattelopper bider gerne mennesker
    Loppeallergi
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Bekæmpelse på værtsdyret
    Bekæmpelse i omgivelserne
    Forebyggelse
    Flåter
    Skovflåten
    Livscyklus
    Bidsteder
    Skovflåtens bid
    Fjernelse af flåten
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Husflåten
    Livscyklus
    Mistanke om husflåt
    Bekæmpelse
    Duemiden
    Biologi
    Påvisning
    Duemidens bid
    Forløb uden bekæmpelse
    Bekæmpelse
    Små mider
    Fnatmider
    Udseende
    Biologi
    Symptomer
    Forløb
    Smitte mellem mennesker
    Bekæmpelse
    Fnat fra dyr
    Fnat hos dyr
    Hårsækmider
    Menneskets hårsækmider
    Hundens hårsækmide
    Øremider
    Øremiden hos hunde
    Næsemiden
    Pelsmider
    Tre slags pelsmider
    Livscyklus
    Pelsmiders bid
    Menneskers reaktion på bid
    Værtsdyrenes reaktioner på bid
    Smitte og spredning mellem dyr
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Kuglemider
    Et usædvanligt familieliv
    Fuglemider
    Biologi
    Bekæmpelse
    Augustmiden
    Forekomst
    Livscyklus
    Augustknopper
    Bekæmpelse
    Mider i husstøv
    Lagermider
    Andre dyr
    Brandmænd
    Cercarier
    Igler
    Skolopendre
    Skorpioner
    Edderkopper
    Fugleedderkopper
    Fjæsinger
    Hugormen
    Dyr, som ikke er til
    Mistanke om hudparasitforrykthed
    Hvad gør man?
    Forvekslingsmuligheder
    Ektoparasitter
    Register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel