Forekomst
I hovedhåret holder lusene mest til i de roligste områder: I nakken og bag ørerne.
Alder og køn
Lus er ikke lige almindelige på alle mennesker. Hos små børn – under 4 år ses hovedlus lige hyppigt hos drenge og piger. Når børnene bliver ældre bliver lusene mere almindelige hos piger/kvinder. Hos mænd over 18 år er hovedlus praktisk talt et ukendt fænomen.
Race
Lus kan tilpasse deres farve efter hovedbundens kulør hos den person, de lever på. Dette trick, der beskytter mod for tidlig opdagelse, kan den enkelte lus kun udføre en enkelt gang i sin levetid. Derfor er hvide menneskers lus snavset-hvide eller grålige.
Negrenes lus er mørke og de nordamerikanske indianeres lus er rødlige. Lusene har også mere permanente tilpasninger til de hovedhår, der findes hos forskellige menneskeracer.
Negerhår har ovalt tværsnit. Negerlus er så fint tilpassede til at gribe om disse hår, at de ikke kan etablere sig i skandinavisk hår, der har et rundere tværsnit. Folk af eskimoisk race har lus, der er lidt forskellige fra vore, men nært beslægtede med kinesiske lus.
I England, hvor indvandrere fra andre verdensdele efterhånden udgør en del af befolkningen, har man undersøgt typen af de lus, der plager (hvide) engelske skolebørn. Entomologerne fandt, at lusene var af skandinavisk type.
Problemerne er hvert år størst ved skoleårets begyndelse
Andre etniske grupper havde deres egne typer af lus og smittede kun hinanden inden for grupperne. Det svækker den antagelse, at lusene skulle komme hertil med mennesker, der kommer fra fjerne lande.
De lus, vi har, er sandsynligvis særlig godt tilpassede til at leve i netop det hår, der er mest af i Danmark.
Årstidsvariation
Bedømt ud fra henvendelserne til Statens Skadedyrlaboratorium er hovedlus et efterårsfænomen, der kulminerer i september måned.
Periodisk variation
Vi ved ikke hvorfor hovedlus i perioder bliver mere hyppige. En enkel forklaring på variationerne over mange år kunne være, at lus, der ikke bekæmpes effektivt, automatisk vil give flere og flere lusetilfælde.
Bliver der for en tid for mange, reagerer vi med systematiske luseeftersyn, oplysning og bekæmpelse. Efter nogle år er antallet af tilfælde bragt så langt ned, at der slækkes på beredskabet.
Det bevirker, at lusene igen får gode vilkår og når det bliver for slemt iværksættes bekæmpelse m.v. påny. Dette taler for, at vi altid bør have et effektivt beredskab til konstatering af lus.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

