Hvordan får man væggelus?
Det kan virke uforklarligt, når man pludselig opdager, at der er væggelus i boligen. Måske er der gået en rum tid siden de blev indført.
De vigtigste årsager kan kort beskrives således:
- Man har haft besøg af en person, der har medbragt dem i sin bagage.
- Man har selv boet et sted, hotel, vandrehjem måske, hvor der har været væggelus, og de har så søgt skjul i bagagen.
- De kan kravle ind fra en nabolejlighed, f.eks. gennem sprækker ved panelerne eller ved rørgennemføringer.
- Man har indført et møbel med væggelus, måske købt på et loppemarked eller fundet i en container.
- Væggelus fra flagermus, svaler eller mursejlere kan lejlighedsvis søge ind i beboelsen, især hvis deres naturlige værtsdyr fjernes fra ejendommen, så væggelusene bliver sultne.
Væggelus kommer ikke ind udefra, de lever ikke frit i den danske natur.
De indføres ikke med gæster hvis disse ikke medbringer bagage eller bohave. De sidder jo kun på os medens de suger blod.
De indføres ikke med hunde eller katte.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"