Smitte og spredning mellem dyr

Pelsmider smitter til et værtsdyr af samme art. Smitte med mennesker som mellemled er ikke sandsynlig. Miderne kan også lade sig transportere med lusfluer og lopper, men det har næppe praktisk betydning i forhold til andre smitteveje.

Drysser af

Pelsmiderne har svært ved at holde sig fast og deres æg sidder heller ikke så godt fast, som luseæg gør. De drysser af der, hvor værtsdyret nu opholder sig (lige som loppeæg).

Aktive stadier holder sig bedst fast og derfor er det fortrinsvis dyr i hudskiftestadier samt æg, man finder i støv fra dyrenes sovesteder, gulve, møbler og madrasser.

Aktive nymfestadier og larver kan ikke undvære deres normale vært i mere end to døgn. Hunner kan, under gunstige omstændigheder, overleve i op til en uge. Meget tyder på, at det er hudskiftestadierne, der smitter.

Mellem hunde

De fleste tilfælde hos hunde kan spores til kenneler, feriepensioner, internater og dyrehospitaler. Kort sagt, steder hvor mange hunde deler de samme omgivelser. Kløen hos de smittede hunde og deres mennesker begynder kort tid efter hjemkomsten.

Man regner med, at det varer et par måneder før bestanden på en nysmittet hund er blevet så stor, at den selv kan smitte videre til andre hunde. Hunde, der lever sammen i private hjem, kan smitte hinanden, men infektionen slår ikke altid an selv når dyr af samme race og alder smitter hinanden.