Her i landet betyder stikmyggene ikke noget for folkesundheden, og vi har i realiteten opgivet at bekæmpe dem. De kampagner, som gennemførtes i 1960’erne og 70’erne, hvor pytter og grøfter blev sprøjtede med dieselolie for at kvæle larverne, og vidtstrakte strandengsarealer blev behandlede med insektgift, er nu stoppet. En mere nærliggende metode er at fjerne de vandansamlinger, stikmyggene lægger æg i, og hvor larverne udvikler sig. Man vil imidlertid i dag nødigt dræne for meget i landskabet, for på den måde ødelægges forholdene for mange andre organismer. Man er – meget rimeligt – henvist til at beskytte sig selv bedst muligt.
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)