Sommerfuglelarver efterstræbes af mange dyr. Larverne beskytter sig ved enten at falde sammen med omgivelserne eller ved at kunne optræde ubehageligt. De kan lugte eller smage grimt eller være beklædt med stikkende og irriterende hår, så rovdyrene lærer at holde sig væk fra den slags larver en anden gang.
Brændehår
Nogle sommerfuglelarver har specielle brændehår. De er hule og fyldt med giftig væske – for eksempel myresyre – som dannes i en kirtel ved hårets rod. Der er et svagt sted på hårene så de let brækker af og brudfladerne har skarpe kanter, som kan ridse huden. Brændehårene kan give irriterende hududslet hos mennesker, ofte som store røde skjolder og virkningen kan holde sig i længere tid.
Her i landet skal man tage sig i agt for at røre ved penselspinderlarver som brunhale, Euproctis chrysorrhea og havenonne, Lymantria dispar, som nogle år kan være meget almindelige. Også fyrreprocessionsspinderen, Thaumetopoea pinivora, som hos os lever på Dueodde på Bornholm, har brændehår.
De steder, hvor de hårede larver optræder i massevis, kan luften være fuld af afbrækkede, løse brændehår. Længere sydpå i Europa kan en art processionsspinder nogle år være så talrig i egeskovene, at man må advare folk mod at færdes i dem fordi de svævende larvehår giver eksemer og andet ubehag.