Stikmyggenes larver og pupper lever i vand. De arter som er særligt plagsomme her i landet, udvikler sig ikke i søer, damme og større vandløb, som altid er vandførende, men derimod i grøfter og pytter, som lejlighedsvis tørrer ud. Det er stikmyg af slægten Aedes. De kan efter deres levested deles i to typer: Skovmyg og strandengsmyg.
Skovmyg
Skovmyggene lægger deres små, blanke æg på lave, fugtige steder i skovbunden mellem bladene. Her ligger æggene resten af sommeren og vinteren med. De klækker først næste forår når sneen smelter og lavningerne bliver forårspytter. De klækker sidst i marts. Larverne lever af det findelte organiske stof og de mikroorganismer, som findes i vandet. Larverne er et par måneder om at blive fuldvoksne. Forpupningen sker også i pytten, og endelig kan de – normalt midt i maj måned – forlade pytten som voksne myg. Der kommer altså kun en generation skovmyg på vingerne hvert år.
Strandengsmyg
Strandengsmyggenes levevis minder om skovmyggenes, men de lægger æg på lave, fugtige steder på strandenge og i rørsumpe, der hvor der dannes brakvandede pytter når vandet stiger. Der kan komme flere generationer af strandengsmyg hvert år.
Myggeår
Skov- og strandengsmyggenes udvikling er en kamp med tiden fordi pytterne bliver mindre og mindre under larvernes opvækst. I tørre forsomre vil næsten alle skovpytter nå at tørre ud inden myggene bliver voksne, og så kommer der ikke ret mange stikmyg på vingerne det år. Omvendt vil år med stor nedbørsmængde i løbet af vinteren og foråret – og høj grundvandstand om foråret erfaringsmæssigt give mange skovmyg. For strandengsmyggenes vedkommende er det samspillet mellem grundvandstanden og højvande, som bestemmer hvor mange og hvor store generationer, der kommer på vingerne.
Myggeæggene kan ligge og vente i flere år, og nogle af dem klækker ikke den første gang de bliver vanddækkede. På den måde satser disse stikmyg ikke alt på et bræt. Selvom alle deres pytter skulle tørre for tidligt ud et år, så ligger der en kapital af æg og venter, og garanterer, at der alligevel klækker myggelarver i pytterne næste forår.
Malariamyg
Malariamyggene (slægten Anopheles) hører til de stikmyg som lægger deres æg direkte på vandoverfladen, og deres larver lever i tilgroede damme og søer.
Stor husmyg
Stor husmyg, Culiseta annulata, lægger sine æg på vandoverfladen i bådformede klumper, og da dens larver ikke generes af forurening finder man dem ofte i havebassiner, vandtønder, tilstoppede tagrender og den slags steder.
Myggestik om vinteren
Befrugtede hunner af stor husmyg vil ofte – i stort antal – søge ind i udhuse og kældre for at overvintre. Hvis deres tilholdssteder bliver varmet op i løbet af vinteren, bliver de aktive og bider da gerne mennesker. Biddene kan forveksles med væggelusebid.
Hvor langt flyver stikmyggene?
Hvis man bliver generet af skovmyg, kan man regne med, at den pyt eller grøft, de har udviklet sig i, ligger indenfor en afstand af få hundrede meter. Længere flyver de sjældent. Strandengsmyggene derimod flyver gerne flere kilometer. Genen er naturligvis størst i nærheden af deres udklækningssteder, men man kan for eksempel møde myg, der stammer fra strandengene ved Køge Bugt, over det meste af København.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"