Fnatmiden lever af at æde hudens hornlag. En hun-fnatmide lægger 2-3 æg i døgnet. De fæstnes med en kort stilk til bunden af den gang, hun graver. Nylagte æg er 0,170 mm lange og kun halvt så tykke. Æggene klækker efter 3-4 dage og en lille, seksbenet larve kravler ud. Den finder vej ud på hudoverfladen gennem et hul i gangens tag og graver sig selv en kort, lodret gang lige i nærheden. Her skifter den 3-4 dage senere sin hud og bliver til det første nymfestadium, der har 8 ben. Efter endnu en periode på 3-4 dage skiftes atter hud og dyret bliver da til enten en han eller til det andet nymfestadium, der senere bliver til en hun. Som følge heraf er hunnerne større end hannerne.
Hunnen og hannen søger sammen i en hudfold og parrer sig. Efter parringen dør hannen og hunnen graver sig i løbet af en halv times tid ned i huden. Der laver hun sig en gang parallel med hudoverfladen. To døgn efter lægges de første æg. Resten af hunmidens levetid går med at lægge æg. Samtidigt arbejder den sig 0,5-5 mm frem gennem huden hvert døgn, så fnatmidegange kan blive flere centimeter lange. Hun-fnatmiden er dog ikke stavnsbundet til sin gang. Hun kan vælge at søge væk og starte en ny gang et andet sted på huden. Udviklingstiden fra æg til æg er mellem to og tre uger. Der er stor dødelighed, kun 10 % af de lagte æg bliver til voksne mider.