Væggelus tilbringer kun kort tid på deres vært, og de bæres altså ikke omkring på kroppen eller i gangklæderne. De vil så vidt muligt søge tilbage til deres tilholdssteder når de har suget blod, blandt andet tiltrukket af nogle specielle duftstoffer som de selv afsætter. Af og til kan de vandre fra lejlighed til lejlighed langs rør, og det sker især hvis man foretager en halvhjertet bekæmpelse, og på den måde jager rundt med dem. Den vigtigste spredningsmåde er med bohave og bagage.
Man kan risikere at købe væggelus med brugte møbler, eller man kan få dem ved at fiske møbler i en container – møbler, som måske netop er kasserede fordi der er væggelus i dem. Væggelus findes ofte på hoteller, pensionater og vandrehjem og spredes herfra når de om natten gemmer sig i bagagen. Væggelus er almindeligere under varmere himmelstrøg, blandt andet fordi de her også kan kravle udendørs og i perioder klare sig i fuglereder, noget som selvsagt gør bekæmpelsen sværere. Der er derfor risiko for at blive konfronteret med dem når man rejser sydpå. Man må regne med at væggelusene stadig indføres, navnlig fra subtropiske områder.