Forløb

Hvis fnatmiderne ikke bekæmpes når symptomerne viser sig første gang, vil de blive til mange i løbet af de næste to måneder. I løbet af den tid bliver kløen tilsvarende værre. Derefter vil antallet af mider i huden falde jævnt over en lang periode for til sidst måske helt at forsvinde og kløen vil ophøre af sig selv.

Det menes at to faktorer: kradsning og immunisering, spiller en væsentlig rolle i dette forløb. Normalt vil det være sådan, at kløen automatisk fører til, at miderne bekæmpes inden det kommer så vidt.

Norsk fnat

Ved den fnatform, der kaldes skorpefnat eller norsk fnat virker de to ovennævnte faktorer tilsyneladende ikke efter hensigten. Her udvikler fnatmiderne sig helt vildt og patienten føler ikke den irritation der får andre fnatmideinficerede til at kradse sig og søge læge på et tidligt tidspunkt.

Norsk fnat kræver hjælp fra en hudlæge. Almindelig fnat kan man bekæmpe selv.

Indberetning af fnatmidetilfælde

Fnattilfælde blev tidligere indberettet af lægerne til sundhedsstyrelsen. Fra disse indberetninger ved vi, at der er flest tilfælde i oktober-november. I Danmark er der omkring seks tusinde fnattilfælde om året.

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk