Næsemiden
Næsemiden, Pneumonyssus caninum, lever kun hos hunde. I svenske undersøgelser er den fundet hos 2% af obducerede hunde. En lignende hyppighed må forventes hos danske hunde.
De største af miderne måler 1,5 x 0,9 mm, altså ret store mider. De føder levende unger. Det vides ikke hvad de lever af. Næsemiderne holder til i hundes næsehuler og bihuler.
Hos sovende (eller bedøvede) hunde kan de af og til vandre ud af næseborene, så man ser dem. Som hovedregel er de inficerede hunde symptomfri, men det menes, at miderne kan være årsag til nysen, kronisk snue o.l. hos hunde.
Ingen behandling kendes. Skulle bekæmpelse være nødvendig ville et systemisk præparat være den mest nærliggende mulighed. Hundens næsemide kan ikke smitte til mennesker.
Dens eksistens har muligvis inspireret til folkelige forestillinger om “mider” i bihulerne som årsag til bihulebetændelse hos mennesker.

Hundens næsemide set fra rygsiden og bugsiden. Den kendes bl.a. på, at der kun er kløer på første benpar og på det uregelmæssigt indskårne rygskjold. (efter Kettle)
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"