Dyr, som ikke er til
Ud af omkring femten tusind årlige henvendelser til Statens Skadedyrlaboratorium, handlede de halvtreds om dyr, som ikke er til. Blandt disse er det især den såkaldte hudparasitforrykthed, der dominerer.
Mennesker med denne sygdom er overbeviste om, at de hjemsøges af plagsomme dyr (som andre mennesker ikke kan se eller sandsynliggøre). Lægerne kalder hudparasitforrykthed, eller indbildte dyr, for en monosymptomatisk psykose – altså en egentlig sindssygdom med et eneste fremtrædende symptom.
Sygdommen kan optræde alene eller indgå som en del af andre sygdomme.
Det er en del af sygdommen, at patienterne er meget vedholdende i deres bestræbelser på at blive af med deres dyr og ofte har en forhistorie med mange resultatløse henvendelser til læger, zoologer, offentlige myndigheder o.l. om deres problem.
Deres reaktioner på dette område er forståelige nok, men de dyr, de ønsker hjælp til at bekæmpe, eksisterer ikke.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"