• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Væggelus, stik og kløe / Lus / Hovedlusen / Påvisning

Påvisning

At påvise lus kræver erfaring, tålmodighed og et godt syn. Det er vigtigt, at så mange som muligt får denne erfaring – især i perioder, hvor der er langt mellem lusetilfældene. Man bør vise lusene til andre i det omfang hensynet til den smittede taler for det.

Store hovedlus
Fire store og halvstore hovedlus som silhouetter i naturlig størrelse. Lusene er ikke svære at se i håret, men det kræver et godt syn at se deres æg. I midten af figurens nederste halvdel ses et æg på et hår.

Lus
Ses lus, der bevæger sig, er sagen klar. Konstateres blot døde lus må det tages i betragtning om det er før eller efter en bekæmpelse.

Æg
Nylagte æg sidder så tæt ved hovedbunden, at de er næsten umulige at få øje på. Hvis de ikke kan stryges af hårene er det luseæg. Kan de glide på håret, er det sandsynligvis skæl, talg, snavs o.l.

Det kan være svært at se om æg er levende. Der er imidlertid nogle sikre tegn på at de ikke er det:

A. Når låget mangler eller sidder løst er æggene klækkede.

B. Flade æg.

C. Misfarvede æg (røde eller sorte) er døde.

Når håret vokser følger æggene og sidenhen de tomme æggeskaller med ud. Hovedhår vokser ca. l cm om måneden. Det kan man bruge til noget.

For det første: Vi ved, at æggene starter ved hovedbunden og gennemsnitligt er en uge om at klække. Derfor vil æg, der er mere end 4-5 mm ude på håret, være enten klækkede eller døde.

For det andet: Ved at måle hvor langt ude de yderste æg sidder, kan man få en ide om hvor længe angrebet har varet. Æg, tomme eller fyldte, 5 cm ude på håret, betyder at lusene invaderede hovedet for ca. 5 måneder siden. (I England har man ved hjælp af denne metode fundet ud af, at engelske skolebørn i gennemsnit går 4 måneder med deres lus før de bliver opdaget).

Praktisk påvisning
Vælg mellem at skille, børste, eller tætte håret. De tre metoder har hver deres fordele og ulemper.

1. Skilning
Da man fortrinsvis er interesseret i at se hårbunden og de inderste 5 mm af håret, er skilningsmetoden den rimeligste når håret er langt. Lav en skilning med en kam. Hold skilningen åben med fingrene og kig godt efter i bunden. Lav næste skilning parallelt med den første, 1 cm fra denne, og fortsæt sådan til hele skalpen er gennemset.

2. Børstning
Ved ikke for langt hår kan man børste lus m.v. ned på et stykke papir. Der skal børstes kraftigt og helt i bund. Hæld papirets indhold op i en glasskål eller lignende og gennemse den under en stereolup med 10 – 25 x forstørrelse. Det afbørstede vil indeholde de dyr, der – på grund af alder eller sygdom – ikke kan holde sig fast, samt tomme huder (der kan ligne døde lus til forveksling). Kig også efter æg på løse hår, samt efter lusenes ekskrementer.

3. Tætning
Lus kommer sjældent ud ved almindelig frisering. De kamme, der i dag anvendes som “tættekamme”, er i reglen for åbne. En tættekam kan bruges til påvisning af lus og til bekæmpelse af lus. En rigtig tættekam kan fange lus, mase æg og rive hår med æg ud. Den er af kraftigt metal eller plastic. Afstanden mellem tænderne er lille og svarer til tykkelsen af hovedhårene. Til en rigtig tættekam hører også en renseskraber. Tætning af hår er en besværlig og til tider pinefuld bekæmpelsesmetode, der egner sig bedst til kort hår (ofte går det lidt nemmere med en smule hårbalsam i håret). Tættekammene kan ikke konkurrere med de moderne kemiske bekæmpelsesmidler, men kan stadig være nyttige til påvisning samt behandling af mennesker, der er imod at anvende gift i håret.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Væggelus, stik og kløe
    Indledning
    Ubehag ved smådyr
    Hyppighed
    Hvor?
    De virksomme stoffer, gift og spyt
    Symptomerne
    Håndtering af problemerne
    Væggelusen
    Hvor stammer væggelusene fra?
    Lidt historie om væggelusene
    Hvordan ser væggelusene ud?
    Fødeoptagelsen
    Sygdomsoverførsel
    Kan man kende et væggelusebid?
    Parringen
    Æglægning
    Udvikling til voksen væggelus
    Afhængighed af temperaturen
    Væggelus holder sammen
    Hvordan får man væggelus?
    Forebyggelse
    Bekæmpelsesmidler og –metoder
    Fysiske behandlingsmetoder
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Lus
    Hovedlusen
    Forekomst
    Levevis
    Lusebid
    Mistanke om hovedlus
    Påvisning
    Smitte
    Bekæmpelse
    Kollektiv lusebekæmpelse
    Kropslusen
    Fladlusen
    Biologi
    Forekomst
    Fladlusens bid
    Spredning
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Lus hos hunde
    Lus hos katte
    Thrips
    Levevis
    Bid og irritation
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Tæger
    Menneskevæggelusen
    Bid
    Levevis
    Spredning
    Mistanke om væggelus
    Påvisning
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Bekæmpelse
    Væggelus fra dyr
    Støvtægen
    Redetægen
    Bladlustægen
    Vandtæger
    Sommerfugle og biller
    Sommerfugle
    Sommerfuglestøv
    Sommerfuglelarvers hår
    Biller
    Klannerlarvehår
    Myg og fluer
    Stikmyg
    Levevis
    Myggestik
    Smitteoverførsel
    Bekæmpelse
    Forebyggelse, beskyttelse
    Mitter
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Kvægmyg
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Stikfluen
    Bid
    Levevis
    Bekæmpelse
    Klæger
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Lusfluer
    Levevis
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Bier, hvepse og myrer
    Honningbien
    Levevis
    Bistik
    Forebyggelse, bekæmpelse
    Humlebier
    Stik
    Bekæmpelse
    Enlige bier
    Gedehamse (Egentlige hvepse)
    Levevis
    Stik
    Forebyggelse
    Bekæmpelse
    Andre hvepse
    Myrer
    Lopper
    Den voksne loppe
    Æg og larver
    Loppebid
    Behandling, generelt
    Mange slags lopper
    Menneskeloppen
    Pindsvineloppen
    Fuglelopper
    Bekæmpelse af fuglelopper
    Hunde- og kattelopper
    Katteloppens biologi
    Kattelopper bider gerne mennesker
    Loppeallergi
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Bekæmpelse på værtsdyret
    Bekæmpelse i omgivelserne
    Forebyggelse
    Flåter
    Skovflåten
    Livscyklus
    Bidsteder
    Skovflåtens bid
    Fjernelse af flåten
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Husflåten
    Livscyklus
    Mistanke om husflåt
    Bekæmpelse
    Duemiden
    Biologi
    Påvisning
    Duemidens bid
    Forløb uden bekæmpelse
    Bekæmpelse
    Små mider
    Fnatmider
    Udseende
    Biologi
    Symptomer
    Forløb
    Smitte mellem mennesker
    Bekæmpelse
    Fnat fra dyr
    Fnat hos dyr
    Hårsækmider
    Menneskets hårsækmider
    Hundens hårsækmide
    Øremider
    Øremiden hos hunde
    Næsemiden
    Pelsmider
    Tre slags pelsmider
    Livscyklus
    Pelsmiders bid
    Menneskers reaktion på bid
    Værtsdyrenes reaktioner på bid
    Smitte og spredning mellem dyr
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Kuglemider
    Et usædvanligt familieliv
    Fuglemider
    Biologi
    Bekæmpelse
    Augustmiden
    Forekomst
    Livscyklus
    Augustknopper
    Bekæmpelse
    Mider i husstøv
    Lagermider
    Andre dyr
    Brandmænd
    Cercarier
    Igler
    Skolopendre
    Skorpioner
    Edderkopper
    Fugleedderkopper
    Fjæsinger
    Hugormen
    Dyr, som ikke er til
    Mistanke om hudparasitforrykthed
    Hvad gør man?
    Forvekslingsmuligheder
    Ektoparasitter
    Register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel