Levevis

Lusene limer deres æg fast på håret allernederst, der hvor det vokser frem. Limen hærdner i løbet af 20 sekunder og er derefter uopløselig. Limen består af et stof, der – kemisk set – ligner hår.

Æggene lægges enkeltvis og er ret store i forhold til lusene. Et luseæg måler 0,3 x 0,8 mm. I æggets øvre del er der en fure hele vejen rundt. I toppen ses nogle halvkugleformede udvækster, hver med et hul i midten. De fungerer som ventiler for æggets luftskifte.

Fra ægget er lagt og til ungen er klar til at forlade det, går der en uges tid. Ved klækningen revner ægget i den øverste fure og den øverste del vipper af lige som et låg. Dernæst sluger ungen luft, som danner et overtryk i æggeskallen bag den. Til sidst bliver trykket så stort, at luseungen bogstaveligt talt bliver skudt ud.

De aktive stadier

Nyklækkede lus ligner de voksne, men er mindre. De tre ungdomsstadier varer tilsammen 8-10 dage. Hunnerne begynder at lægge æg 2-3 dage efter, at de er blevet voksne. Det giver en samlet udviklingstid fra æg til æg på 17- 20 dage. Lusehunner kan leve op til 30 dage og nå at lægge 160-200 æg.

Nataktivitet

Hovedlus foretrækker høj luftfugtighed, temperaturer omkring 30 °C og mørke omgivelser. De suger helst blod om natten. Også æglægningen sker i døgnets mørke timer, hvor hovedet er i ro.

En hunlus kan hver nat lægge 8 æg og den skal også nå at parre sig før hver æglægning. Der er i reglen kun få hanner og de mest virile af dem har travle nætter, hvor de skal parre sig snesevis af gange og have tid til at suge blod ind imellem.

Om dagen går lusenes tid med enkelte måltider, afbrudt af lange perioder, hvor de sidder stille og fordøjer blodet.

Stabil aldersfordeling

Ved et luseangrebs start kan der være mange lus på et hoved, men efter et stykke tid bliver der færre. Det normale er, at bestanden stabiliserer sig sådan, at der i en meget lang periode blot er 100 – 200 lus. Af disse er 90%  ungdomsstadier, 7% er hunner og 3% er hanner.

Med et stabilt antal lus, hvor hunnerne hver lægger 8 æg pr. nat må den daglige dødelighed og udvandring være ganske stor. Der lægges nemlig op til 56-112 æg i døgnet for at opretholde en bestand på kun 100-200 dyr.

Kendetegn ved hovedlus
Kendetegn ved kropslus
Kendetegn ved fladlus

Den eneste tydelige forskel på hoved- og kropsluseæg, er mængden af lim, som hæfter æggene til hårene. Hovedluseæg og kropsluseæg har nogle fælles kendetegn: Udvæksterne dækker ikke hele låget, æggenes tværsnit er ovalt og luseungen sidder med maven ind mod håret. Fladluseæg er mindre, rundere i tværsnit og fastgjort med mere lim. Udvæksterne dækker hele låget og ungen sidder med siden til håret. (efter Martini)

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk