Symptomerne på cheyletiellosis er ikke så specifikke, at man ud fra hudsymptomerne kan afgøre, om det er reaktioner på pelsmidebid. Der er lavet eksperimenter, hvor mennesker har ladet sig bide under kontrollerede forhold, men de viste blot, at der var stor individuel variation hos de mennesker, der lagde krop til.
Bidmærker
Når et menneske bliver bidt af en pelsmide allerførste gang kan der komme en lille rød plet på huden. Den er ikke hævet, kun 2-4 mm stor og forsvinder gerne i løbet af få timer. Hvis biddene gentages, sker der en optrapning af reaktionen. Pletten forsvinder ikke længere. Der viser sig en klar blære i midten og uden om en fast, hævet zone. Det væsentligst symptom er dog den stærke kløe, der opstår på bidstederne. Sekundært kan der kradses hul og der kan opstå infektion i såret. Bidmærker af denne art kan forveksles med de hudreaktioner man får efter kontakt med for eksempel hår af klannerlarver. Klannerhår o.l. efterlader dog i reglen en mørk prik i midten og den klare blære kan blive betændt (gul) efter et par dages forløb.
Bidstedernes placering
Pelsmider kan trænge gennem tøj og de bider i reglen der, hvor de første gang kommer i kontakt med kroppen. Det er de steder, hvor man har haft kropskontakt med deres værtsdyr. Typiske bidsteder er arme, bryst, mave, lår.
Deler man seng med værtsdyret, er der flere muligheder. Bid på endeballerne betyder ikke, at man har siddet på sin hund eller kat. De skyldes, at man for eksempel har benyttet et stolesæde, hvor den inficerede hund eller kat har ligget kort forinden. Vær opmærksom på, at fnatmider (pseudoscabies) kan vise sig de samme steder (s. 121).
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"