Hugormen
Hugormen, Vipera berus, er vores eneste giftslange. Den har en zigzag-stribe ned ad ryggen. Striben kan dog mangle hos de sjældnere, ensfarvede sorte eller røde varieteter.
Snogen, som er ugiftig, har to gule nakkepletter. Disse pletter mangler altid hos hugorme. Hugormen hugger kun efter mennesker hvis den ikke har mulighed for at flygte – for eksempel fordi nogen træder på den.
Bid
Biddet ses som to fine prikker på huden, typisk ca. med 8 mm afstand. Det gør ondt med det samme og derfor er der normalt heller ingen tvivl om årsagen. Giften opløser de røde blodlegemer og det ses som en forbigående misfarvning på bidstedet.
Der kan komme hævelser og den bidte kan blive utilpas. Forløbet er i reglen godartet.
Han-hugorme
Hvad gør man?
Tag det roligt og afslappet. Hold den bidte i ro og kontakt nærmeste læge. Lægen kan så vurdere situationen efter symptomerne og – om nødvendigt – give serum mod hugormegiften.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"