Fysiologiske typer af menneskets fnatmide, Sarcoptes scabiei, findes hos en lang række pattedyr, som vi ofte kommer i kontakt med.
Pseudoscabies
Fnatmider fra dyr kan, når de får lejlighed til det, prøvesmage på huden af de mennesker, som det inficerede dyr er i kontakt med. De kan dog ikke etablere sig og sygdommen, pseudoscabies, forsvinder kort tid efter, at det egentlige værtsdyr er blevet behandlet for sine mider eller når kontakten med dyret er ophørt.
Diagnosen er vanskelig at stille. Det, man ser, kan være små skorpede papler i huden – ikke egentlige fnatgange. Kløen er det mest fremtrædende symptom og det er tit den, der fører folk til lægen. Som regel vil man ud fra paplernes placering på kroppen få mistanke om at de skyldes kontakt med et fnattet dyr. Paplernes placering er nøje forbundet med den måde, man omgås dyret på. Fnat fra køer kan vise sig på nakke, skuldre og ved håndled. Det forstår man når man ser en landmand koble malkemaskinen til og fra en ko. Fnatmider trænger let gennem stof. Hund eller kat i sengen åbner mulighed for papler og kløe over hele kroppen. Ellers viser pseudoscabies fra hunde og katte sig på armenes bøjesider, bryst, mave, lår og på underbenene. Vær opmærksom på, at pelsmider fra hund og kat kan give lignende symptomer på mennesker.
Karenstid
For at få pseudoscabies skal man have været i kontakt med et fnattet dyr i længere tid – 3 uger eller mere. Fnat og pseudoscabies er jo en art allergisk reaktion på midens tilstedeværelse i huden. De første mider, der graver sig ned, giver ingen symptomer. De aktiverer blot immunapparatet. Først efter nogle uger vil huden reagere på nytilkomne mider med papler og kløe. Hvis man har haft fnat før – enten menneske fnat eller pseudoscabies – er immunapparatet allerede aktiveret og pseudoscabies-reaktionen vil komme tidligere.