Bekæmpelse

Beboelsesejendomme

I beboelsesejendomme kan miderne sædvanligvis spores tilbage til due- eller spurvereder på eller i bygningen. Fjern rederne og fordel lidt insektpudder rundt om redestederne. Vær opmærksom på revner og sprækker.

Foretages behandlingen ikke grundigt og straks risikerer man, at miderne udvandrer og spreder sig yderligere i bygningen. I beboelsesrum o.l. bør man anvende en “fluespray” (for eksempel med pyrethrin I + II og piperonylbutoxid)

Burfugle

Til burfugle anvendes samme type fluespray eller puddere med pyrethriner og piperonylbutoxid. Husk, at det ikke er fuglene, der skal behandles, men derimod midernes gemmesteder.

Siddepinde o.l. kan også indgnides med paraffinolie – en løsning, der kan bruges hvis man – af hensyn til fuglene eller insektkulturer – vil have giftfri bekæmpelse.

På mennesker

Skal man færdes på steder med kyllingemider kan det muligvis hjælpe at påføre et myggeafskrækkende middel. At beskytte sig selv med insektgift har ikke mening.

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk