I mange tilfælde har man ikke set de dyr som bed eller stak, de arbejder måske i mørke eller er så små, at de er svære at få øje på, og det ville være rart, hvis man på symptomerne alene, kunne afgøre hvilke dyr der er tale om. Men så enkelt er det desværre ikke. De kløende knopper af den type de fleste af os kender fra stik af myg eller lopper, er en allergisk reaktion, og vi reagerer meget forskelligt. Det gælder også personer i samme familie. Nogle reagerer måske slet ikke på bid af en bestemt type, medens andre svulmer voldsomt op. Det kan yderligere forvirre billedet, at hudreaktionen kan komme med forskellig forsinkelse. Nogle mennesker reagerer med det samme, medens kløen hos andre først kommer med et par døgns forsinkelse.
Det er almindeligt at man reagerer straks når man bliver bidt, men at denne øjeblikkelige virkning fortager sig i løbet af en times tid. Flere timer senere – op til et døgn – kommer imidlertid på samme sted, som en forsinket reaktion, det typiske, kløende “myggestik”, som kan holde sig i flere dage eller uger.
Endelig kan gamle bid eller stik pludselig, af ukendte årsager, begynde at klø igen flere uger efter at de har lagt sig. Det er i praksis umuligt at skelne mellem bid af for eksempel væggelus, myg og lopper, men bidstedernes placering kan være vejledende. Væggelus og myg kravler ikke gerne ind under tøj eller dyne. Deres bid ses derfor fortrinsvis på de dele af kroppen, som er utildækkede om natten. Lopper bider derimod helst på underbenene, under stramt tøj og lignende steder. Loppebid er i reglen i serier på 2-3 stik lige ved siden af hinanden.
Kløe er et uspecifikt symptom, der sommetider skyldes smådyr. Ved kløe i hovedhår er det nærliggende at kigge efter lus. Kløe mellem fingre og på håndled kan skyldes fnatmider, håndtering af midrede varer eller noget helt andet. Ved kløe i kønsbehåringen er fladlus afgjort en mulighed.
Astma og snue kan skyldes ting, man indånder. Blandt denne bogs dyr er husstøvmider og lagermider mest kendt for disse symptomer, men er langtfra de eneste muligheder.
De blodsugende dyr kan smitte mennesker med bakterier, virus, svampesporer og encellede dyr. Ud fra det, man ved indtil nu, er det her i landet kun skovflåten, der overfører smitstoffer. I de andre skandinaviske lande er stikmyggene under mistanke for at overføre sommer-influenza virus m.m. til mennesker. Problemet er, at selvom disse virus kan findes hos myggene, så mangler der bevis for, at myggene faktisk overfører smitten.