Hundens loppe, Ctenocephalides canis, og kattens loppe, Ctenocephalides felis, hører til de lopper, der bider mennesker i mangel af bedre. De to loppearter ligner hinanden. Hundeloppen var tidligere ret almindelig, men i dag er det katteloppen, som er hyppigst. Katteloppen kan leve på både hund og kat, medens hundeloppen aldrig ses på kat. I praksis må man regne med, at der altid er tale om kattelopper, men skulle en hund have hundelopper er biologi og bekæmpelse alligevel den samme.
Kattelopper er et forholdsvis nyt problem. Stigningen i antallet af henvendelser om denne art til Statens Skadedyrlaboratorium begyndte sidst i 1960’erne. I dag skønnes det, at en tredjedel af vor hunde- og kattebestand hvert år får lopper. Man ved ikke helt hvorfor kattelopperne er blevet almindelige på vore breddegrader. Antallet af kæledyr er steget og samtidigt er det blevet almindeligere, at dyrene færdes overalt i stuerne. En medvirkende årsag kan også være, at væg-til-væg tæpperne har vundet indpas. Fra sådanne tæpper fjernes loppeynglen kun meget vanskeligt ved den daglige rengøring. Ud fra denne betragtning kunne loppeproblemet være en selvskabt plage.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"