Augustmiden lever i et smalt bælte, der strækker sig fra England i vest til Kina i øst. Dens forekomst i Danmark er en del af artens nordligste udbredelse. Thisted og omegn er det område her i landet, hvor vi finder de tætteste bestande. Desuden kendes sporadiske forekomster på øen Mors samt ved Vordingborg.
Augustmiderne kan i og for sig godt være til stede andre steder i landet uden at man er blevet klar over det. Kendskabet til de danske bestande skyldes især læge Poul Aagaard Poulsen, som i årene 1950 – 1954 studerede augustmider og augustknopper i Thisted.
I lav højde
Græsplæner (især i skygge), levende hegn, dyrkede marker såvel som haver er lige gode findesteder. Her sidder larverne i vegetationen og på steder, der rager nogle få cm op i landskabet, og venter på at et offer skal komme forbi.
Larveflokke
Larverne kan optræde enkeltvis eller i flokke. Sådanne larveflokke samler sig på undersiden af blade, på nedfaldsfrugt og sidst på sæsonen især på tørre kviste. Det er en fordel for larverne at holde sammen, så de havner på det same værtsdyr. Derved får de bedre mulighed for – som voksne – at finde hinanden og parre sig.
Hvornår?
De mange larver er talrigest og mest generende i august måned. Mindre bestande kan ses allerede midt i juli og de sidste larver forsvinder i løbet af september-oktober og når den første nattefrost sætter ind. I den periode, hvor larverne er talrigest finder man flest fremme klokken 19-21.
Værter
Det er mest fugle og mus, de sætter sig fast på. Deres tilstedeværelse på større og sjældnere dyr (mennesker, pindsvin, hunde m.m.) er et udtryk for et tilfældigt værtsvalg, der ikke indgår i artens normale livscyklus.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"