Alle hunde har hårsækmider af arten Demodex canis. De overføres fra hunhundens dievorter i løbet af de første 2-3 døgn efter at hvalpene er født. De fleste hunde lever uden nogensinde at få besvær med miderne, som kun forekommer i små antal.
Demodikosis
Enkelte hunde får problemer med for mange hårsækmider. Sygdommen, demodikosis, ses mest hos unge hunde (3-12 mdr.) og rammer især bostonterrier, boxer, dobermann, skotsk terrier, schæfer og collie. I milde tilfælde viser sygdommen sig blot ved runde, hårløse partier på hoved og forben. I svære tilfælde angribes hele huden og der ses hårløse, fortykkede og letblødende hudpartier på hoved, ben, poter og rundt om haleroden. Hunden kan i så fald få feber, være træt og kan mangle appetit.
Årsager
Den udløsende faktor synes at være en nedsættelse af det immunforsvar, der normalt holder miderne i skak. Defekten er arvelig, men det vides ikke præcist hvordan. Visse normale forældredyr kan producere kuld efter kuld med defekten. Løsningen er at udelukke sådanne forældredyr fra avl når det opdages.
Hos ældre hunde kan demodikosis have ikke-arvelig basis, og kan opstå som følge af svulster samt sygdomme i lever eller hormonsystem.
Diagnose
Det er ikke nok at se på hunden. Det skal også påvises, at der er for mange mider. Det sker hos dyrlægen. Et hårløst, evt. barberet, lille hudstykke bedøves let og der tages en skrabprøve, som mikroskoperes
Behandling
Selvom miderne kan være symptomet på, at noget andet er galt, vil det alligevel hjælpe på dyrets almentilstand at bekæmpe dem. Bed dyrlægen om råd om hvilket bekæmpelsesmiddel, der er fornuftigst at bruge.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"