Menneskevæggelusen

Den voksne menneskevæggelus, Cimex lectularius, er 4-5 mm lang, oval og rustrød. Den har ingen vinger, så man kan tydeligt se bagkroppens led.

Oprindelse
Mere end halvdelen af alle væggelus, ialt ca. 75 arter, lever hos flagermus, og alt tyder på, at det er deres oprindelige værtsdyr. Da vore forfædre, for måske et par hundrede tusinde år siden, delte bolig med flagermus i klippehulerne, fandt nogle flagermuse-væggelus sandsynligvis ud af, at mennesker er rimelige ofre. De udviklede sig efterhånden til den art, vi i dag kalder for menneskevæggelusen. Den har fulgt os siden og efterhånden tilpasset sig til et liv i de forskellige former for boliger, vi indretter os i.

Væggelusen trives bedst ved temperaturer mellem 25 og 28 ⁰C. Det tyder på, at udviklingen til menneskevæggelus er foregået i et varmt område. Sandsynligvis er det sket i den gamle verden. Her kender man nemlig mere end 50 forskellige betegnelser for væggelusen på oprindelige sprog, medens man ikke havde noget navn til den i Amerika før Columbus. Her til Danmark kom væggelusen først da vi kunne tilbyde den velopvarmede boliger, vistnok i løbet af det 17. århundrede.