Fladlusens bid
Fladlusen bevæger sig ikke ret meget. Når den har valgt sig et sted at suge bliver den siddende med munddelene inde i huden også i de pauser, hvor den ikke suger.
Fladlus suger næsten hele tiden. Det er sikkert grunden til, at de ikke tåler at være borte fra deres vært længere tid ad gangen. Blot et døgn uden adgang til at suge blod, vil få dem til at dø af sult.
Fladlusens bid og de generelle virkninger heraf ligner det, vi kender fra hovedlusen. Karakteristisk for fladlus er dog de blå pletter, der kan komme på bidstederne.
Pletterne, som ligger dybt i huden, opstår et par timer efter biddene. De kan være fra 0,2 til 3 mm i diameter og forsvinder først efter længere tids forløb.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"