Værtsdyrenes reaktioner på bid

Ud over de almindelige bidreaktioner, som hos mennesker, får hunde en stærkt forøget skælproduktion, hvorved pelsen fremtræder glansløs og fedtet. Hårene begynder at falde af. Det er især underpelsen, det går ud over. Hos nogle hunde, for eksempel boxere, kan man se, at pelsen på et håndfladestort stykke over lænden skifter nuance fordi de tilbageblevne hår har en anden farvetone.

Vandrende skæl

Ved meget svære tilfælde opstår hos hunde det fænomen, der kaldes vandrende skæl. Det ses som store ansamlinger af skæl og mider, der arbejder sig ud ved lænd og sider og drysser af herfra. Hunde med pelsmider klør sig ofte voldsomt, lægger sig på ryggen og vrider kroppen for at klø sig.

Katte og kaniner

Kun undtagelsesvis er disse dyr generede af deres pelsmider. Hos kaniner kan forklaringen være, at pelsmiderne også kan leve af de øvrige mider (Listrophorus), der findes i kaninpelse. Også hos katte og kaniner er et af symptomerne øget skælproduktion samt kløe.

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk