• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Væggelus, stik og kløe / Lus / Hovedlusen / Lusebid

Lusebid

En lus, der skal suge, anbringer sig med kroppen vinkelret på huden. Fra munden kommer et kort rør til syne. Det har mange små og skarpe kitintænder i spidsen. De fungerer som modhager når lusens hoved forankres til huden. Dernæst skyder tre lange, elastiske stave frem gennem røret og ind i huden. Mellem stavene dannes en trekantet kanal, der fører spyt frem til det sted, stavene har ramt. Lusen suger blodet ud ved hjælp af en muskelpumpe i svælget.

Lus suger blod mindst to gange i døgnet og gerne fem gange. Ved stuetemperatur kan lusene kun overleve i to døgn uden at få blod. De grådigste, hunnerne, indtager op til 1 mg blod pr. måltid. På den baggrund er det klart, at værtens blodtab er meget ringe – selv når der er mange lus. Blodet fordøjes i tarmen. De ufordøjede blodrester kommer ud som ekskrementer. Det er små, tørre og mørke klumper, der hænger sammen i korte kæder. Når stærkt inficerede mennesker går i lyst tøj kan lusenes ekskrementer ses som fine, sorte korn på nakke og skulderparti.

Virkningerne af lusebid
Biddet fremkalder en lille rød plet, der ikke klør. Den forsvinder efter nogle timers forløb. Efter et meget stort antal bid – over 10.000 – begynder det for alvor at klø. Det er ikke blot de nye bid, der klør, men også de gamle, som man i begyndelsen ikke bemærkede. Sammen med kløen kan der komme rødfarvning af huden og vabler – en slags nældefeber.

Ubehandlede lusetilfælde giver i løbet af et års tid nogle uspecifikke, sekundære symptomer: Ømhed i kroppen, træthed, uoplagthed, manglende koncentrationsevne o.l. Englænderne har et særligt udtryk for det: “to feel lousy”. I dag anvendes udtrykket mest humoristisk, for eksempel om en persons tilstand dagen efter en druktur eller et slagsmål, men det refererer egentligt til hvor ubehageligt, man har det, når man har haft lus længe.

Smitteoverførsel
Der er ikke noget, der tyder på, at hovedlus kan overføre smitstoffer fra en person til en anden. Lusenes tarmindhold er sterilt og de infektioner, man får ved kradsning, skyldes ikke primært lusene.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Væggelus, stik og kløe
    Indledning
    Ubehag ved smådyr
    Hyppighed
    Hvor?
    De virksomme stoffer, gift og spyt
    Symptomerne
    Håndtering af problemerne
    Væggelusen
    Hvor stammer væggelusene fra?
    Lidt historie om væggelusene
    Hvordan ser væggelusene ud?
    Fødeoptagelsen
    Sygdomsoverførsel
    Kan man kende et væggelusebid?
    Parringen
    Æglægning
    Udvikling til voksen væggelus
    Afhængighed af temperaturen
    Væggelus holder sammen
    Hvordan får man væggelus?
    Forebyggelse
    Bekæmpelsesmidler og –metoder
    Fysiske behandlingsmetoder
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Lus
    Hovedlusen
    Forekomst
    Levevis
    Lusebid
    Mistanke om hovedlus
    Påvisning
    Smitte
    Bekæmpelse
    Kollektiv lusebekæmpelse
    Kropslusen
    Fladlusen
    Biologi
    Forekomst
    Fladlusens bid
    Spredning
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Lus hos hunde
    Lus hos katte
    Thrips
    Levevis
    Bid og irritation
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Tæger
    Menneskevæggelusen
    Bid
    Levevis
    Spredning
    Mistanke om væggelus
    Påvisning
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Bekæmpelse
    Væggelus fra dyr
    Støvtægen
    Redetægen
    Bladlustægen
    Vandtæger
    Sommerfugle og biller
    Sommerfugle
    Sommerfuglestøv
    Sommerfuglelarvers hår
    Biller
    Klannerlarvehår
    Myg og fluer
    Stikmyg
    Levevis
    Myggestik
    Smitteoverførsel
    Bekæmpelse
    Forebyggelse, beskyttelse
    Mitter
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Kvægmyg
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Stikfluen
    Bid
    Levevis
    Bekæmpelse
    Klæger
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Lusfluer
    Levevis
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Bier, hvepse og myrer
    Honningbien
    Levevis
    Bistik
    Forebyggelse, bekæmpelse
    Humlebier
    Stik
    Bekæmpelse
    Enlige bier
    Gedehamse (Egentlige hvepse)
    Levevis
    Stik
    Forebyggelse
    Bekæmpelse
    Andre hvepse
    Myrer
    Lopper
    Den voksne loppe
    Æg og larver
    Loppebid
    Behandling, generelt
    Mange slags lopper
    Menneskeloppen
    Pindsvineloppen
    Fuglelopper
    Bekæmpelse af fuglelopper
    Hunde- og kattelopper
    Katteloppens biologi
    Kattelopper bider gerne mennesker
    Loppeallergi
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Bekæmpelse på værtsdyret
    Bekæmpelse i omgivelserne
    Forebyggelse
    Flåter
    Skovflåten
    Livscyklus
    Bidsteder
    Skovflåtens bid
    Fjernelse af flåten
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Husflåten
    Livscyklus
    Mistanke om husflåt
    Bekæmpelse
    Duemiden
    Biologi
    Påvisning
    Duemidens bid
    Forløb uden bekæmpelse
    Bekæmpelse
    Små mider
    Fnatmider
    Udseende
    Biologi
    Symptomer
    Forløb
    Smitte mellem mennesker
    Bekæmpelse
    Fnat fra dyr
    Fnat hos dyr
    Hårsækmider
    Menneskets hårsækmider
    Hundens hårsækmide
    Øremider
    Øremiden hos hunde
    Næsemiden
    Pelsmider
    Tre slags pelsmider
    Livscyklus
    Pelsmiders bid
    Menneskers reaktion på bid
    Værtsdyrenes reaktioner på bid
    Smitte og spredning mellem dyr
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Kuglemider
    Et usædvanligt familieliv
    Fuglemider
    Biologi
    Bekæmpelse
    Augustmiden
    Forekomst
    Livscyklus
    Augustknopper
    Bekæmpelse
    Mider i husstøv
    Lagermider
    Andre dyr
    Brandmænd
    Cercarier
    Igler
    Skolopendre
    Skorpioner
    Edderkopper
    Fugleedderkopper
    Fjæsinger
    Hugormen
    Dyr, som ikke er til
    Mistanke om hudparasitforrykthed
    Hvad gør man?
    Forvekslingsmuligheder
    Ektoparasitter
    Register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel