Vi ved fra henvendelserne til Statens Skadedyrlaboratorium hvornår de enkelte dyr volder problemer. Det ses af Fig. l, at mange af de generende dyr fortrinsvis er knyttede til den varme årstid, men også, at nogle dyr (hundepelsmider, fnatmider og hovedlus) tilsyneladende er hyppigst om vinteren.
Der kan også være forskelle fra år til år. For stikmyggenes vedkommende skyldes denne variation først og fremmest, at der ikke hvert år er lige meget vand i de pytter, larverne lever i. Hvepseår kan være år med en varm forsommer, der giver de nystartede samfund gunstige vilkår.
På langt sigt sker der også visse ændringer i dyrenes hyppighed. Dyr som hugorm, menneskeloppe, hundeloppe, væggelus og kropslus er ikke længere så almindelige, som de var før i tiden. Hovedlusene har i 1900-tallet haft tre perioder, hvor de var almindelige her i landet. Det var i forbindelse med de to verdenskrige samt først i 1980’erne. Nu ser det ud til, at vi atter har problemet nogenlunde under kontrol. Kattelopper er til gengæld gået stærkt frem siden 1970’erne. De er blevet almindelige og vil nok være det nogle år endnu.