Flere midearter lever i og omkring fuglereder. De opsøger fuglene i rederne og suger blod af dem. Selvom fuglemiderne er små er deres munddele ret lange. De stikker hul på huden ved hjælp af et par tilspidsede klosakse. Disse lange klosakse er normalt skjult inde i midens krop. Hvis man vil se dem skal man blot trykke miden på maven, så skydes de ud. Klosaksene kan trænge op til 0,5 mm ind i huden. Det blod, som løber ud af såret, sutter miden i sig. Denne ufikse måde at suge blod på kan mærkes. Den almindeligste fuglemide i Danmark er Dermanyssus gallinae, kyllingemiden. Den kan være en plage for høns, kyllinger og alle slags burfugle. I naturen findes den også hos duer, spurve og mange andre, forskellige fugle med tørre, højtsiddende reder.
NB. Fuglemiderne hører til en stor gruppe af mider, (gamasiderne), der ligner hinanden en del. Næsten alle er fritlevende og fredelige. De ses af og til indendørs i huse, der er lidt for fugtige, og kan forveksles med fuglemider.
Kan angribe mennesker
Hvis deres normale værter forlader rederne går kyllingemiderne på jagt efter andre varmblodede væsner for eksempel mennesker. Som regel kan de både ses og mærkes. Der kan komme moderat kløe på bidstederne. Kyllingemiderne overfører – så vidt man ved – ikke smitte.
Skifter farve
Voksne kyllingemider er 1 mm lange, flade og med 8 ben strittende ud fra kroppen. Når de lige har spist blod, er de smukt røde. Efterhånden som blodet fordøjes bliver miderne lidt mindre og farven bliver grå eller sort. Mider, der ikke har fået blod længe er nærmest hvidlige.