Levevis

Hunnen lægger sine æg på skjulestederne, klæbet fast til underlaget. Æggene er 1 mm lange, nærmest pære formede og hvidgule. En væggelus kan lægge 4-5 æg om dagen, ialt omkring 200.

Æggene klækker efter en uges forløb ved 27 °C. Ved stuetemperatur er de 10-11 dage om at klække, medens deres udviklingstid forlænges til flere uger ved 15 °C. Ved temperaturer under 14 °C klækker de ikke.

Nymfer

Den nyklækkede væggeluse- nymfe er 1,5 mm lang og gul, men ligner i øvrigt de voksne. Udviklingen forløber gennem 5 stadier, og dyret skal have mindst et måltid blod mellem hvert hudskifte.

Udviklingen fra æg til kønsmoden væggelus tager ca. 2 måneder ved stuetemperatur. Under kølige forhold, eller hvis der ikke er regelmæssigt adgang til blod, kan væggelusen være et års tid om at blive voksen. Under 13°C kan den ikke gennemføre sin udvikling.

Voksne væggelus

Voksne væggelus kan ved stuetemperatur leve et par måneder uden at få blod, og de kan klare sig endnu længere hvis det er køligt. Ved 13 °C kan de således leve omkring et år uden at suge blod.

Væggelus forlader æg

Når væggelusenymfen skal forlade ægget pumper den væske op i hovedet og lirker sig dernæst ud ved hjælp af peristaltiske bevægelser. (efter Askew)

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk