De bittesmå, kun 1-3 mm lange, grålige mitter (Ceratopogonidae) er de mindste blodsugende myg. De mest generende hører til slægten Culicoides, som med mere end 1000 arter kan findes over det meste af kloden. De fleste arter af Culicoides har brogede vinger med mørke og lyse pletter. Folk, som færdes i Sverige, vil kende mitterne som det, man her kalder for “knot”, et begreb, der også omfatter kvægmyggene. Man kan her i landet mode lokale navne som “gnavpander” og “knoldsokker”.
Æggene lægges på fugtige steder. Mittelarverne lever I tørvemos, i fugtig jord eller mudder, hvor de æder henfaldende organisk materiale. Nogle arter foretrækker mudder gennemvædet af saltvand og de findes på strandenge. På vore breddegrader er der en generation om året. Larverne overvintrer, og de første voksne mitter kommer på vingerne sidst i april. De kan være en plage indtil oktober.
De arter, som især angriber mennesker, er aktive i skumringen. I lummert, overskyet vejr bider de også i dagtimerne. Voksne mitter fjerner sig sjældent mere end få hundrede meter fra udklækningsstederne, men kan dog af vinden føres langt væk. Mitteplage er altså et lokalt problem i nærheden af moser, vandløb eller strandenge. Mitter angriber overvejende udendørs, men nogle arter kan dog trænge ind i stuer eller stalde og bide mennesker og husdyr.