De er ikke særlig almindelige, men kan overvejes som mulig årsag til uforklaret hudkløe. Kuglemider er egentlig ret små dyr, der blot måler 0,2 mm i længden. De gravide hunner kan imidlertid svulme op og blive kugleformede med en diameter på op til 2 mm.
En af kuglemiderne hedder Pyemotes ventricosus. Den lever som snylter på huden af møllarver og billelarver. Hvor disse larver optræder i større antal kan der være et overskud af sultne kuglemider. Det kan være i forbindelse med gammelt hø eller på korn- og foderstoflagre og lignende steder, hvor der kan være godt med insektlarver. En anden kuglemideart er knyttet til borebiller.
Går på mennesker
Kuglemiderne kan kravle omkring på jagt efter en larve, de kan suge på eller de kan bevæge sig passivt gennem luften sammen med støvet. Hvis de havner på et menneske vil de hage sig fast og forsøge at sprøjte fordøjelsesenzymer ind i huden. Det giver en kløende, allergisk hudreaktion, der minder om den, man får af pelsmidebid. Det går typisk ud over hænder, arme og bryst. Der kendes eksempler på, at folk, der er blevet udsat for kuglemider på deres arbejdsplads, har bragt dem med hjem i tøjet og har smittet resten af familien med dem.
Kuglemider kan ikke klare sig i længere tid uden insektlarver og hvis de havner på et menneske dør de af sig selv efter kort tid. Når de har boret deres munddele ind i huden sidder de ikke særlig godt fast. Et brusebad kan skylle dem væk.
Bekæmpelse
Når man med mikroskopet har konstateret, at der er tale om rigtige kuglemider, som sidder på huden, bør de bekæmpes. Det sker ved at bekæmpe deres værtsdyr – insektlarverne.