Når en duemide klækkes fra ægget er den mindre end l mm lang. Den opsøger straks en due eller dueunge, som den klamrer sig fast til og suger blod af i 2-10 dage. Derefter forlader den mæt sin vært for at kravle hen til en sprække, hvor den kan fordøje og skifte hud. Efter hudskiftet vover den sig frem igen – suger blod i ca. 20 minutter – og kravler atter tilbage til skjulestedet. Dette gentager sig nogle gange og til sidst er miden blevet til en voksen hun eller han.
Hannen kan nøjes med et måltid blod en gang om året. Hunnen skal have blod efter parringen for at kunne lægge æg. En hun-duemide lægger 20-70 æg ad gangen og æggene klækker i løbet af en måneds tid. Lever længe. Det, som gør duemider så besværlige, er deres evne til at leve længe uden føde. Livscyklus varer normalt 2-3 år, men i kølige omgivelser kan miderne tåle at sulte i flere år. Der foreligger beretninger om nedlagte dueslag i Tyskland, hvor der stadig var store bestande af duemider efter hhv. 13 og 21 år.
I Danmark er miderne kommet til syne op til en halv snes år efter at den sidste due var set i huset. Så lang overlevelse hører dog til undtagelserne. Det almindelige er, at miderne forvinder efter det femte år, men at de godt kan komme frem enkeltvis på senere tidspunkter.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"