De virksomme stoffer, gift og spyt

Gift

Mange dyr kan producere egentlige gifte, stoffer som selv i meget små mængder kan dræbe, lamme eller på anden måde beskadige andre dyr.

Evnen til at fremstille gifte er udviklet hos alle de store dyregrupper, undtagen hos fuglene, men i virkeligheden er det kun få af de dyr, der bruger kemiske våben, som kan genere os. Vi er simpelthen for store og tykhudede.

De giftige dyr har som regel udviklet særlige organer, brodde, pigge eller kroge til at få denne gift ind i de dyr, det skal gå ud over. Giftene dannes i særlige kirtler.

Det er sammensatte væsker, og man kender ikke alle bestanddelene, men der er forskellige proteinstoffer og komplicerede sukkerarter i dem. Hæmolyserende stoffer (som blåfarver huden) findes hos hugormen. Fjæsingens gift indeholder en substans, der får de fine blodkar til at trække sig sammen.

Hos myrer og i penselspinderlarvernes hår er myresyre et af de hudirriterende stoffer (lige som hos brændenælder).

Spyt

De insekter og mider, der er blodsugere, spytter altid i såret samtidig med blodsugningen. Spyttet er en sammensat væske, der indeholder stoffer med vidt forskellig virkning.

Hos en del blodsugere (skovflåten, lægeiglen m.fl.) finder man lokalbedøvende stoffer, som kan gøre et ellers klodset bid smertefrit. Alle blodsugere har i spyttet stoffer, der kan forhindre blodet i at størkne.

Fordøjelsesenzymer er en karakteristisk bestanddel af spyt. Disse enzymer får man i størst mængde når man bliver bidt af dyr, der fordøjer deres bytte delvist inden de suger det i sig (vandtæger, støvtæger, pelsmider, kuglemider m.m.). Spyttet kan også indeholde egentlige gifte, således findes der et lammende stof af curare-typen i skovflåtens spyt.