Augustknopper
Der er forskel på hvor typisk og hvor voldsomt den enkelte persons augustknopper viser sig. En femtedel af de personer, der bliver bidt, reagerer ikke på det. Tilflyttere til Thisted-området får i reglen ikke augustknopper den første sæson, men først året efter.
Biddet
Bidstederne er i reglen på ankler, knæhaser, hudfolder i og omkring skridtet, bæltestedet, armhuler og hals. Meget sjældent på underarme og hænder (modsat fnat). Larvens bid er helt smertefrit.
Den borer sine små munddele ind i huden og udskiller enzymholdigt spyt i såret. 3-5 timer senere mærkes en kraftig kløe, som kan holde sig op til 3 uger. Kløen forværres i sengevarmen, efter bad og frottering samt efter kradsning.
På selve bidstedet dannes først en lille rød papel på huden. I dens midte ses miden som en lille, rød prik. Senere svulmer bidstedet op og bliver til en rød og hævet knude (augustknoppen). Efter en tid dannes en væskefyldt blære i midten og uden om ses en zone, der er rød og varm.
Biddene heler af sig selv medmindre man da ved kradsning river hul og der kommer betændelse i såret.
Den sugende larves spyt får huden til at danne et slags sugerør – et stylostom.(efter Vitzthum)
Stylostomet
Larvens spyt får ofrets hud til at danne en slags sugerør, et stylostom, der er halvt så langt som miden selv. Dette sugerør følger tit med som en snabel formet forlængelse af miden når den – mere eller mindre frivilligt – slipper sit tag. Stylostomet er tykvægget, 35-40 mikrometer i diameter og med en indre kanal på blot 5-10 mikrometer.
Gennem den indre kanal suger larven lymfe og opløst væv. Stylostomet fungerer samtidigt som en solid forankring for det spredningsstadium, som augustmidens larve jo også er.
Identifikation
Identifikationen sikres ved at anbringe de fundne mider på et objektglas med en dråbe Hoyers medium for nærmere undersøgelse i højtforstørrende mikroskop. I en snæver vending kan dyrene fanges på en stump selvklæbende tape.
Augustmidens larve er rød. Der findes andre røde eller rødlige mider, der bevæger sig livligt rundt på huse, træer, sten og mure. For eksempel murmiden, Balaustium murorum og brunmiden, Bryobia praetiosa.
De er dog begge almindeligst om foråret og det er deres nymfestadier, man ser. Det vil sige, at de har otte ben modsat augustmidens larve, der kun har seks ben.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"