Ektoparasitter hos menneske, hund, kat, kanin og marsvin
Menneske
Menneskelusen, Pediculus humanus
Suger blod, smitter ved kontakt. Findes i to racer: hovedlusen, P.h.capitis i hovedhåret og kropslusen, P.h.corporis på krop og i tøj.
Fladlusen, Phthirus pubis
Suger blod, lever i kropshår især på underlivet, smitter ved intim kontakt.
Menneskevæggelusen, Cimex lectularius
Suger blod hos os om natten, er knyttet til opvarmede boliger og smitter ved flytning af indbo.
Menneskeloppen, Pulex irritans
Er knyttet til fugtige og snavsede boliger, suger blod, er sjælden, smitter ved overførsel af voksne lopper samt ved flytning af indbo.
To arter af hårsækmider, Demodex folliculorum og Demodex brevis
Lever i hårsække, især ved næsen, spiser hudfedt og giver sjældent symptomer, smitter ved kropskontakt.
Menneskefnatmiden, Sarcoptes scabiei
Æder det øverste hudlag, holder især til mellem fingrene og på håndleddene. Smitter ved intim kontakt.
Hund
Hundelusen, Linognathus setosus
Suger blod, især på hoved, hals og ryg. Minder lidt om menneskelus men mangler bl.a. øjne. Smitter ikke til mennesker.
Hundens pelslus, Trichodectes canis
Gnaver i huden, mest på hoved, ører og hals. Har et bredt hoved. Smitter ikke mennesker og bider heller ikke mennesker.
Hundeloppen, Ctenocephalides canis
Suger blod, ligner katteloppen, er nu sjælden, bekæmpes som katteloppen. Bider gerne mennesker. Smitter ikke til katte.
Katteloppen, Ctenocephalides felis
Suger blod, er meget almindelig, især i eftersommeren. Bider gerne mennesker, smitter mellem hunde og katte som begge er værter.
Husflåten, Rhipicephalus sanguineus
Er en stor blodsugende mide, indføres fra varmere lande, er sjælden, kan bide mennesker.
Hundens næsemide, Pneumonyssus caninum
Hvidgul, op til 1,5 mm lang, i næsehuler og bihuler hos en vis del af alle hunde, ses normalt ikke, uskadelig for både hunde og mennesker. Smitter ikke til mennesker.
Hundepelsmiden, Cheyletiella yasguri
Æder det øverste hudlag, kan give kraftig kløe hos bade hunde og mennesker. Kan ikke etablere sig på mennesker.
Hundens hårsækmide, Demodex canis
Lever af hudfedt (?), hos alle hunde, kan formere sig voldsomt hos visse syge hunde, smitter ikke til mennesker.
Hundens fnatmide, Sarcoptes scabiei
Æder det øverste hudlag, giver anledning til hudfortykkelser og kløe hos hunde, kan smitte til mennesker, dog med milde symptomer.
Øremiden, Otodectes cynotis
Gnaver af huden i øregangen, findes der samt i pelsen nær ørerne, kan give ørekløe og ørebetændelse, smitter også mellem hund og kat, ufarlig for mennesker.
Kat
Kattens pelslus, Felicola subrostrata
Æder af huden på hoved, hals og ryg. I reglen uden gene for katten. Generer ikke mennesker. Katte har ingen blodsugende lus.
Katteloppen, Ctenocephalides felis
Suger blod. Samme art ses hos hunde, smitter mellem hund og kat. Bider gerne mennesker. Larver i gulvtæpper og sovested.
Kattepelsmiden, Cheyletiella blakei
Æder det øverste hudlag, katte i reglen symptomfri, bider gerne mennesker ved kontakt, smitter ikke til hunde.
Kattens hårsækmide, Demodex cati
Lever af hudfedt, giver sjældent symptomer hos katte, smitter ikke til mennesker eller hunde.
Kattens fnatmide, Sarcoptes scabiei
Æder det øverste hudlag, giver hudfortykkelser og kløe hos katte, kan smitte til mennesker dog med milde symptomer.
Den lille kattefnatmide, Notoedres cati
Lever som kattens fnatmide, kan muligvis smitte til hunde, men næppe til mennesker, er sjælden.
Øremiden, Otodectes cynotis
Samme art og symptomer som hos hund. Kan smitte mellem hund og kat.
Kanin
Kaninlus, Haemodipsus ventricosus
Suger blod. Er op til 2 1/2 mm lang, bevirker kløe, smitter ikke til mennesker. Kaniner har ikke pelslus.
Kaninloppen, Spilopsyllus cuniculi
En ret lille loppe, suger blod, ses i grupper på ørernes indersider, fortrinsvis hos vilde kaniner, kan muligvis bide mennesker, er vektor for en smitsom, dødelig infektion hos kaniner.
Kaninpelsmiden, Cheyletiella parasitovorax
Æder det øverste hudlag og måske andre mider, sjældent symptomer hos kaniner, er almindelig, kan bide mennesker.
Kaninens hårsækmide, Demodex cuniculi
Æder hudfedt, i reglen ingen symptomer, smitter ikke til mennesker.
Kaninens fnatmide, Sarcoptes scabiei
Æder det øverste hudlag, danner gange i huden på hoved og ben, giver hudfortykkelser, kløe og hårtab hos kaniner, kan smitte til mennesker, dog med milde symptomer.
Den lille kaninfnatmide, Notoedres cuniculi
Æder det øverste hudlag, især på næse, hoved og kønsorganer, giver kløe, hudfortykkelser og hårtab. Smitter ikke til mennesker.
Kaninens øremide, Psoroptes cuniculi
Findes i øregangen, hvor den gnaver i det øverste hudlag, giver kløe og væskende udslet i øret, smitter ikke til mennesker.
Listrophorus gibbus
En mide, der lever af hudfedt o.l., findes i pelsen på hele kroppen, almindelig og harmløs for både kaniner og mennesker.
Marsvin
Trimenopon jenningsi
En pelslus, bliver 1,7 mm lang, ses på hele kroppen, anledning til kløe i pelsen, smitter ikke til mennesker.
Gliricola porcelli
En anden pelsluseart, op til 1,7 mm lang og meget tynd, ses på hele kroppen, årsag til kløe og håraffald. Uskadelig for mennesker.
Gyropus ovalis
En tredje pelsluseart, kun op til 1 mm lang, på nakke og hals, giver kløe og glansløs pels, smitter ikke mennesker.
Marsvinets fnatmide, Sarcoptes scabiei
Viser sig ved fortykket hud og kløe, kan smitte med pseudoscabies til mennesker.
Chirodiscoides caviae
En mide, der lever ligesom Listrophorus gibbus hos kaninen. Ses mest i lyske og armhuler på marsvinet og kan være årsag til kløe og håraffald. Går ikke på mennesker.
