Loppeæg er glatte, ovale og gråhvide. De er omkring 1/4 mm lange og kan lige netop ses som små hvide korn på en mørk baggrund. Æggene kittes ikke fast til hårene, som luseæg, men drysser af værtsdyret, der hvor det nu opholder sig. Loppelarver lever af forskellige former for organisk materiale suppleret med de voksne loppers blodholdige ekskrementer. Loppernes larver er blinde og ormelignende med børster på hvert led. De er hvide, men huden er gennemsigtig, så man kan se den mørke tarm. Forstyrres loppelarver ruller de sig sammen i spiralform og spiller døde et øjeblik.
Efter fire larvestadier er larverne blevet store og forpupper sig. Det sker i en kokon, som de selv spinder af silke fra spytkirtlerne. Kokonerne er klæbrige, så de er normalt dækket af støv og snavs og er svære at få øje på.
I kokonen sker forvandlingen fra larve til voksen loppe. Efter forvandlingen er den voksne loppe klar til at skære sig ud af kokonen ved hjælp af en pandetand og springe frem. Den kan også vente. Hvis den ligger et sted, hvor der er helt tyst, bliver den i kokonen og kommer først frem når den på vibrationerne kan føle, at der nu er et dyr i nærheden. Loppen kan vente på den måde i årevis. I huse, der har stået tomme i længere tid, kan man ved indflytningen få de sultne lopper til at klække fra deres kokoner.