De enkelte arter er ikke lige hyppige overalt. Nogle optræder gerne indendørs, andre ses mest i det fri.
Fortrinsvis generende indendørs: Hovedlus, kropslus, fladlus, væggelus, støvtæge, klannerlarver, stikflue, menneskeloppe, katteloppe, hundeloppe, husflåt, duemide, fuglemider, husstøvmider, lagermider, og edderkopper.
Fortrinsvis generende udendørs: Thrips, bladlustæge, vandtæger, penselspinderlarver, stikmyg, kvægmyg, mitter, klæger, bier, gedehamse, myrer, pindsvineloppe, fugleloppe, skovflåt, augustmide, brandmænd, igler, fjæsing og hugorm.
Naturligvis er der ikke skarpe grænser ved denne opdeling af dyrene. De udendørs arter kan forvilde sig ind i huse eller de kan blive slæbt med ind. Stikmyg bider gerne mennesker inde i husene medens andre dyr, som f.eks. klægerne, ikke bider når de er under tag.
Fra fuglereder kan der komme flere forskellige dyr, som stikker: Redetæge, svalevæggelus, lusfluer, fuglelopper, fuglemider og duemide. Hvis man har hund eller kat kan man blive angrebet af kattelopper, fnatmider og pelsmider. Ved badning i stillestående vand kan man få nærkontakt med rygsvømmere, vandrøvere og igler. I saltvand er brandmænd nok den største gene. Fjæsingstik er en mulighed på sandbund i havet.
Der er også geografiske forskelle. Augustmiderne ses mest i Thisted og omegn. Fyrreprocessionsspinderen med de ætsende hår kendes fra Dueodde på Bornholm. Lægeiglen findes på Bornholm og i Nordsjælland. Kvægmyg kan danne særligt store bestande ved Gudenåens og Susåens nedre løb. Efter rejser i Sydeuropa kan man slæbe væggelus, husskolopendre, skorpioner o.l. hjem i bagage eller campingudstyr. Hunde, der kommer hertil fra Middelhavsområdet, kan hjembringe husflåter.
Overalt i verden, og altså også herhjemme, kan fnatmider og fladlus være resultatet af, at man har delt seng med et andet menneske.