Hvad gør man?
Hvis man bliver rådspurgt af et hudparasitforrykt menneske bør man tage sig tid til at snakke med vedkommende af to grunde.
- For det første kan man have bedømt situationen forkert ved første øjekast og så kan der i samtalens løb fremkomme oplysninger, som tyder på, at reelle dyr måske er involveret. Er der den mindste tvivl om hvorvidt dyrene kunne eksistere kan det svare sig at rådføre sig med en interesseret zoolog.
- For det andet kan man komme ud for lettere tilfælde, hvor personen føler sig trøstet over at være blevet taget alvorligt og ved forsikringerne om, at der ikke er grund til ængstelse.
Bekæmpelse
Bekræft ikke den syge i vrangforestillingerne ved – mod bedre vidende – at foreslå behandlinger, der slår “dyrene” ihjel. Den slags bekæmpelse vil stille rådgiveren svagt bagefter.
Den hudparasitforryktes egen læge er nøglepersonen. Lægen kan vælge at behandle patienten selv eller henvise til en specialist i hudsygdomme. Hudparasitforrykthed er i de seneste år med held blevet behandlet med antipsykotisk medicin.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"