• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Væggelus, stik og kløe / Små mider / Mider i husstøv

Mider i husstøv

Husstøvmide op til 0,3 mm.
Husstøvmide op til 0,3 mm.
Europæisk husstøvmide, han
Den europæiske husstøvmide (han). (efter Fain)

I begyndelsen af sidste århundrede fandt man ud af, at en del mennesker reagerede allergisk på husstøv uden at man kunne finde årsagen blandt de dengang kendte allergener. Fænomenet husstøvsallergi blev i første omgang anset for at være en reaktion på patienternes egne døde hudceller. I 1964 kunne den hollandske læge Reindert  Voorhorst fortælle, at han og hans team på universitetssygehuset i Leiden havde fundet mider i husstøv og at de tilsyneladende var årsagen til sygdommen husstøvsallergi. Der var tale om mider, der ikke dengang var almindeligt kendte, af slægten Dermatophagoides med arterne D. pteronyssinus og D.farinae. De kendes i naturen fra fuglereder og deres omgivelser. Man valgte at kaldte dem husstøvmider fordi de var årsag til sygdommen husstøvsallergi, ikke fordi man oprindeligt mente, at de levede i husstøv.

Ret hurtigt derefter erklærede andre forskere, at den eneste forklaring på midernes tilstedeværelse i husstøv måtte være, at de levede der og åd løse hudskæl, som der jo er mange af i husstøv. Denne klare udmelding er sidenhen blevet udmøntet i anvisninger på hvad man skulle gøre for at bekæmpe miderne i patienternes hjem. Man skulle gøre bedre rent, holde luften tør og om fornødent bruge gift til at klare sagen, men det gjorde tilsyneladende ingen forskel for miderne blev ved med at være hyppige i støvprøverne. Forsøg på at lukke miderne inde med specielt sengetøj gav heller ingen lindring for patienterne.

Der er måske en forklaring på hvorfor miderne ikke reagerer som forventet. Når man mikroskoperer husstøv kan man se, at det næsten udelukkende er husstøvmidernes spredningsstadier, man finder. Det er især døde, indtørrede eksemplarer, der tilsyneladende ikke har levet der, hvor man finder dem. De har sjældent noget tarmindhold, og hvis de har, er det ikke rester af hudskæl, man ser. Miderne tager åbenbart ikke føde til sig i vore hjem (måske fordi de allerede er døde) og de producerer tilsyneladende heller ikke ekskrementer, allergener eller formerer sig der. Det betyder derfor, at miderne ikke lever i vores hjem, men er en forurening udefra. Denne erkendelse er endnu ganske ny og indikerer et behov for ny vurdering af de råd, man giver til patienterne. Allergenerne er dog stadig i midernes kroppe, så harmløse er de ikke, selv om de er døde.

Man finder også andre mider i husstøvprøver. I alt kender man omkring 200 forskellige midearter, som man lejlighedsvis finder når man undersøger husstøv under mikroskop. Dem, man oftest finder, er husstøvmiderne, men også husmiden, Glycyphagus domesticus og dværgmiden, Tarsonemus sp., er almindelige. Lige som husstøvmiderne lever de de fleste af dem ude i naturen og deres spredningsstader havner på ukendt vis i den luft, vi suger gennem vores støvsugere.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Væggelus, stik og kløe
    Indledning
    Ubehag ved smådyr
    Hyppighed
    Hvor?
    De virksomme stoffer, gift og spyt
    Symptomerne
    Håndtering af problemerne
    Væggelusen
    Hvor stammer væggelusene fra?
    Lidt historie om væggelusene
    Hvordan ser væggelusene ud?
    Fødeoptagelsen
    Sygdomsoverførsel
    Kan man kende et væggelusebid?
    Parringen
    Æglægning
    Udvikling til voksen væggelus
    Afhængighed af temperaturen
    Væggelus holder sammen
    Hvordan får man væggelus?
    Forebyggelse
    Bekæmpelsesmidler og –metoder
    Fysiske behandlingsmetoder
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Lus
    Hovedlusen
    Forekomst
    Levevis
    Lusebid
    Mistanke om hovedlus
    Påvisning
    Smitte
    Bekæmpelse
    Kollektiv lusebekæmpelse
    Kropslusen
    Fladlusen
    Biologi
    Forekomst
    Fladlusens bid
    Spredning
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Lus hos hunde
    Lus hos katte
    Thrips
    Levevis
    Bid og irritation
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Tæger
    Menneskevæggelusen
    Bid
    Levevis
    Spredning
    Mistanke om væggelus
    Påvisning
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Bekæmpelse
    Væggelus fra dyr
    Støvtægen
    Redetægen
    Bladlustægen
    Vandtæger
    Sommerfugle og biller
    Sommerfugle
    Sommerfuglestøv
    Sommerfuglelarvers hår
    Biller
    Klannerlarvehår
    Myg og fluer
    Stikmyg
    Levevis
    Myggestik
    Smitteoverførsel
    Bekæmpelse
    Forebyggelse, beskyttelse
    Mitter
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Kvægmyg
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Stikfluen
    Bid
    Levevis
    Bekæmpelse
    Klæger
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Lusfluer
    Levevis
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Bier, hvepse og myrer
    Honningbien
    Levevis
    Bistik
    Forebyggelse, bekæmpelse
    Humlebier
    Stik
    Bekæmpelse
    Enlige bier
    Gedehamse (Egentlige hvepse)
    Levevis
    Stik
    Forebyggelse
    Bekæmpelse
    Andre hvepse
    Myrer
    Lopper
    Den voksne loppe
    Æg og larver
    Loppebid
    Behandling, generelt
    Mange slags lopper
    Menneskeloppen
    Pindsvineloppen
    Fuglelopper
    Bekæmpelse af fuglelopper
    Hunde- og kattelopper
    Katteloppens biologi
    Kattelopper bider gerne mennesker
    Loppeallergi
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Bekæmpelse på værtsdyret
    Bekæmpelse i omgivelserne
    Forebyggelse
    Flåter
    Skovflåten
    Livscyklus
    Bidsteder
    Skovflåtens bid
    Fjernelse af flåten
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Husflåten
    Livscyklus
    Mistanke om husflåt
    Bekæmpelse
    Duemiden
    Biologi
    Påvisning
    Duemidens bid
    Forløb uden bekæmpelse
    Bekæmpelse
    Små mider
    Fnatmider
    Udseende
    Biologi
    Symptomer
    Forløb
    Smitte mellem mennesker
    Bekæmpelse
    Fnat fra dyr
    Fnat hos dyr
    Hårsækmider
    Menneskets hårsækmider
    Hundens hårsækmide
    Øremider
    Øremiden hos hunde
    Næsemiden
    Pelsmider
    Tre slags pelsmider
    Livscyklus
    Pelsmiders bid
    Menneskers reaktion på bid
    Værtsdyrenes reaktioner på bid
    Smitte og spredning mellem dyr
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Kuglemider
    Et usædvanligt familieliv
    Fuglemider
    Biologi
    Bekæmpelse
    Augustmiden
    Forekomst
    Livscyklus
    Augustknopper
    Bekæmpelse
    Mider i husstøv
    Lagermider
    Andre dyr
    Brandmænd
    Cercarier
    Igler
    Skolopendre
    Skorpioner
    Edderkopper
    Fugleedderkopper
    Fjæsinger
    Hugormen
    Dyr, som ikke er til
    Mistanke om hudparasitforrykthed
    Hvad gør man?
    Forvekslingsmuligheder
    Ektoparasitter
    Register

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel