I begyndelsen af sidste århundrede fandt man ud af, at en del mennesker reagerede allergisk på husstøv uden at man kunne finde årsagen blandt de dengang kendte allergener. Fænomenet husstøvsallergi blev i første omgang anset for at være en reaktion på patienternes egne døde hudceller. I 1964 kunne den hollandske læge Reindert Voorhorst fortælle, at han og hans team på universitetssygehuset i Leiden havde fundet mider i husstøv og at de tilsyneladende var årsagen til sygdommen husstøvsallergi. Der var tale om mider, der ikke dengang var almindeligt kendte, af slægten Dermatophagoides med arterne D. pteronyssinus og D.farinae. De kendes i naturen fra fuglereder og deres omgivelser. Man valgte at kaldte dem husstøvmider fordi de var årsag til sygdommen husstøvsallergi, ikke fordi man oprindeligt mente, at de levede i husstøv.
Ret hurtigt derefter erklærede andre forskere, at den eneste forklaring på midernes tilstedeværelse i husstøv måtte være, at de levede der og åd løse hudskæl, som der jo er mange af i husstøv. Denne klare udmelding er sidenhen blevet udmøntet i anvisninger på hvad man skulle gøre for at bekæmpe miderne i patienternes hjem. Man skulle gøre bedre rent, holde luften tør og om fornødent bruge gift til at klare sagen, men det gjorde tilsyneladende ingen forskel for miderne blev ved med at være hyppige i støvprøverne. Forsøg på at lukke miderne inde med specielt sengetøj gav heller ingen lindring for patienterne.
Der er måske en forklaring på hvorfor miderne ikke reagerer som forventet. Når man mikroskoperer husstøv kan man se, at det næsten udelukkende er husstøvmidernes spredningsstadier, man finder. Det er især døde, indtørrede eksemplarer, der tilsyneladende ikke har levet der, hvor man finder dem. De har sjældent noget tarmindhold, og hvis de har, er det ikke rester af hudskæl, man ser. Miderne tager åbenbart ikke føde til sig i vore hjem (måske fordi de allerede er døde) og de producerer tilsyneladende heller ikke ekskrementer, allergener eller formerer sig der. Det betyder derfor, at miderne ikke lever i vores hjem, men er en forurening udefra. Denne erkendelse er endnu ganske ny og indikerer et behov for ny vurdering af de råd, man giver til patienterne. Allergenerne er dog stadig i midernes kroppe, så harmløse er de ikke, selv om de er døde.
Man finder også andre mider i husstøvprøver. I alt kender man omkring 200 forskellige midearter, som man lejlighedsvis finder når man undersøger husstøv under mikroskop. Dem, man oftest finder, er husstøvmiderne, men også husmiden, Glycyphagus domesticus og dværgmiden, Tarsonemus sp., er almindelige. Lige som husstøvmiderne lever de de fleste af dem ude i naturen og deres spredningsstader havner på ukendt vis i den luft, vi suger gennem vores støvsugere.