Menneskets hårsækmider
Vi har to arter, Demodex folliculorum og Demodex brevis. Hos helt unge mennesker er miderne ikke almindelige, men med tiltagende levealder vokser hyppigheden således, at alle mennesker over 60-70 år har påviselige mængder af hårsækmider.
De findes i størst mængde på næsen, hvor hver anden hårsæk i gennemsnit indeholder en mide. Øjenvippernes hårsække er tyndere besat – kun en enkelt mide i hver tiende. Også i den øvrige ansigtshud og på kroppen lever der hårsækmider, men ikke i så store mængder som på næsen.
Hårsækmiderne fordeles sandsynligvis fra en person til en anden ved ansigtskontakt eller via sengetøj, hvor miderne sommetider findes i større antal. Hårsækmidernes udbredelse hos mennesker i Danmark er især studeret af læge Mogens Norn.
Hårsækmide
Påvisning
Med mikroskop er miderne nemme af finde. Ryk nogle hår på næsen ud med en pincet og undersøg hårsækken, der følger med ud. Man kan også presse et stykke selvklæbende tape mod næsefløjene. Læg dernæst tapen under mikroskopet og se godt efter. Øjenlægen har mulighed for at se miderne i øjenlågskanten (hvis der er mange).
Skadevirkning
De fleste forskere er enige om, at menneskets hårsækmider stort set er harmløse, eller endog gavnlige. 98 % af de mennesker, der har hårsækmider mærker eller ser aldrig tegn på deres tilstedeværelse.
Mange mider i øverste og nederste øjenlågskant kan tilsyneladende være årsagen til kløe, hævelse og betændelse der. Problemet er imidlertid, at vi ikke ved om hårsækmiderne er årsag til hudproblemerne i ansigtet eller om de blot begunstiges af forholdene.
Bekæmpelse
Få hjælp af hudlæge eller øjenlæge til at stille diagnosen. De færreste sygdomme i ansigtshud eller øjenlågskant har noget med mider at gøre. Vil man selv klare sagen på mistanke kan man smøre svolvlsalve i ansigtet. Til øjenlågskanter anvendes den salve, der bruges mod fladlus samme sted. Præparaterne fås i håndkøb på apoteket.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"